Jobbet "Projektchef - Vandbygning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektchef søges til Vandbygningsafdeling i Byggeri & Anlæg. Vil du stå i spidsen for et eller flere af MT Højgaards vandbyningsprojekter i Østdanmark? Kan du lide at være med i alle faser af et projekt og er du til både laksko og gummistøvler? Er du typen der udfordrer projektmaterialet, samarbejdspartnerne, kunden, kollegaerne og chefen - indtil I er helt sikre på, at den løsning I er enige om også er den bedste?

Så søger vi en Projektchef, som dig, til at indgå i vores vandbygningsafdeling. Du vil med reference til afdelingschef Jimmy Laursen og med hjælp fra et dynamisk, men samtidigt erfarent og udviklingsorienteret team af vandbyggere skulle sikre projekter fra start til slut. 

I MT Højgaard arbejder vi sammen med kunden. Vores erfaring er, at nøglen til et godt projekt sker igennem et tæt samarbejde, respekt & professionalisme – hvor vi leverer en stram styring af opgaverne og et solidt håndværk. Således udføres næsten alle opgaver som egenproduktion med eget materiel både land- og vandbaseret. 

Opgaver og ansvarsområder:

  • Du får ansvaret for at være afdelingens ankerpunkt i det østlige Danmark
  • Du får ansvar for og er med i hele projektfasen fra den første kundekontakt over kalkulation til projektet afleveres
  • Du har ansvaret for at projektgruppen fungerer som et team og arbejder ud fra MT Højgaards værdier
  • Du har ansvaret for den daglige ledelse, hvilket blandt andet omfatter ledelse af projektteamet, egenproduktionen, evt. fagentrepriser, planlægning, styring og byggepladskoordinering. Dette i samarbejde med formænd eller produktionsledere alt efter opgavens kompleksitet
  • Kontakten og sikringen af en god dialog og samarbejde med bygherre, myndigheder og rådgivere

Om dig 
Vi forstiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig uddannelse.

  • Du har erfaring som vandbygger og er projektleder på højt niveau eller arbejder allerede som projektchef
  • Du tænker i muligheder og kan se alternativer
  • Du har erfaring med arbejdstilrettelæggelse på en økonomisk optimal måde og til aftalte tider
  • Du er vant til at arbejde med kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
  • Du kan bevare overblikket i stressede situationer, samtidig med det gode humør bevares
  • Du arbejder professionelt, systematisk og rationelt og har evnen til at etablere et godt teamsamarbejde
  • Du er en god formidler

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode og fagligt kompetente kollegaer
  • Gode muligheder for personlig udvikling herunder tilbyder vi en lang række relevante kurser der sættes i forhold til din fremtidige karriere i MT Højgaard
  • Ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Jimmy Laursen på telefon +45 2270 3016. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning elektronisk via vores online ansøgningsskema og meget gerne i Word- eller PDF-format. 

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende, men venter gerne på den rigtige medarbejder. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder