Jobbet "Ekspert i Big Data og Data Analytics" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ekspert i Big Data og Data Analytics hos Systematic

Hører du til blandt de absolut bedste i Danmark inden for data analytics, big data, machine learning og lignende teknikker, og kunne du tænke dig at være med til at bygge den kompetence op i Systematic, så er vi på udkig efter netop dig.

I Systematic bygger vi løsninger til brugere, der gør, at de kan træffe de rigtige beslutninger, hvor det er allermest kritisk. Det gælder for eksempel inden for forsvaret, energiforsyningen, sundhedsområdet og den danske offentlige infrastruktur. Fælles for de løsninger og produkter, vi arbejder med, er et omdrejningspunkt omkring data. Derfor er vi i gang med at undersøge, hvorledes disse data yderligere kan sikre kundeværdi og bidrage til at give vores kunder og brugere yderligere forlede.

Jobbet
Du kommer til at få en central rolle i opbygningen af et analytisk kompetencecenter på tværs af Systematics forretninger, hvor du får ansvaret for at definere de tekniske platforme og teknologier, der skal danne byggestenene inden for området.Tilsvarende skal du i samarbejde med de forskellige forretnings- og produktområder i Systematic identificere og udbygge vores produkter med datadrevet beslutningsstøtte og funktionalitet.

Arbejdsopgaverne består blandt andet i at:

  • Fastlægge strategi og tilgangsvinkel for Systematic på analytics-området
  • Bidrage med erfaring og viden om anvendelse af nyeste og mest effektive teknologier
  • Udvælge teknologier og platforme
  • I samarbejde med forretnings- og produktområder at identificere og udvikle datadrevet beslutningsstøtte og funktionalitet

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en baggrund som Master eller Ph.D inden for Matematik eller Computer Science med speciale inden for Data Science, Decision Science eller lignende. Du har min 5 års erfaring med data analytics og med at anvende denne teknologi og tilgang som løftestang til løsning af konkrete forretningsrelaterede udfordringer. Du er således ajour med nyeste udvikling på analytics-området og forstår teknologierne og mulighederne, de giver.

Du er som person målrettet og kan sætte strategi og retning for udviklingen af en ny afdeling i Systematic. Du er udadvendt, og kan indgå i dialog med forretningen og navigere blandt mange interessenter. Du arbejder gerne både selvstændigt og i teams, og er vant til at gå forrest og skabe naturligt følgeskab.

Du er en stærk kommunikator, som taler og skriver flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Vice President, Delivery & Services, Public and Private, Palle Klærke på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder