The job Studentermedhjælper til Data og Forretningsanalyse has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med dataanalyse og Power BI i en af Danmarks største entreprenørvirksomheder? MT Højgaard Danmark har sat en række initiativer i gang for at styrke arbejdet med data i forretningen. Vi søger derfor en passioneret studentermedhjælper, der har lyst til at indgå i vores fagligt stærke team.

Om stillingen

Som studentermedhjælper hos Data og Forretningsanalyse vil dine primære arbejdsopgaver være udvikling og optimering af Power BI rapporter samt udarbejdelse af analyser inden for en lang række forretningsområder såsom bæredygtighed, finans, HR og meget mere.

Der vil være rig mulighed for at sætte sig eget præg på opgaverne og afsøge nye områder inden for dit interessefelt. Det betyder, at du vil få god mulighed for at udvikle dig og samle erfaringer til din fremtidige karriere

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af rapporter, statistikker og analyser i Power BI og Excel
  • Forvandling af komplekst data til værdifuld og tilgængelig viden
  • Optimeringsopgaver
  • Ad hoc-opgaver

Vi søger dig, der

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • har interesse i data, forretning og Power BI
  • kan forvandle kompliceret til enkelt
  • er passioneret, grundig og løsningsorienteret
  • har gode samarbejdsevner og trives samtidig med at arbejde selvstændigt

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Power BI, men det vigtigste er, at du har mod på at lære det.

Om afdelingen

Du vil blive en del af vores unge og ambitiøse team Data & Forretningsanalyse, hvis overordnede opgave er at omsætte data til viden og indsigt. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, hvor vi går højt op i trivsel og arbejdsglæde, og du vil derfor få de rette forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Organisatorisk kommer du til at arbejde i afdelingen Data og Forretningsanalyse med reference til Forretningsindsigtschef Hoang Bao Nguyen. Vores team består af otte fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælper, der alle hjælper og støtter hinanden i det daglige arbejde.

Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen fordelt på minimum 2 dage, men vi er fleksible med hensyn til at tilrettelægge arbejdstiden, og vi er indstillet på, at du holder fri i eksamensperioder. Arbejdsstedet er i Søborg.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Forretningsanalytiker Kristoffer Kiil Jensen på telefon +45 2270 5150.
Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort præsentation af dig selv.