The job Stærk analytisk hjerne til klimakamp 2.0 has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ser du også klimaet som en af vor tids største udfordringer? Vil du hjælpe med til at energiselskaberne kan yde deres bidrag til et rigt, frit og grønnere Danmark? Og være del af en fantastisk arbejdsplads med ambition, faglighed og udsyn. Så søg job hos os.

Klimaløsningerne har hidtil været, om ikke simple, så i hvert fald tydelige - vi skulle gøre vores energi grøn ved at omstille til vedvarende energikilder og reducere vores forbrug, så vi brugte mindst muligt at den sorte energi.

Det er ikke længere tilstrækkelige løsninger. Vi skal fortsat udbygge med vedvarende energi og vi skal gøre vores forbrug smart, men der er i den grad brug for at tænke nyt hele vejen fra grøn energiproduktion over energiinfrastrukturen til fremtidens energiforbrugere. Vi skal koble løsningerne og sikre sammenhænge, som vi ikke har haft fokus på tidligere. Det gør verden mere kompleks og vi i Dansk Energi har derfor brug for stærke analytiske hjerner, der kan overskue kompleksiteten, være med til at skære ind til benet og identificere, hvilke skridt, der skal tages som de første, men også som de næste.

Derfor søger vi en analytisk ressource som kan bidrage til at kvantificere energisektorens potentiale og udfordringer, og dermed skabe grundlag for at vi kan udarbejde energi- og klimapolitiske forslag.

Hvem er du?

  • Du er økonom med teknisk forståelse, ingeniør med økonomisk indsigt eller lignen­de uddannelsesmæssig baggrund og erfaring.
  • Du har stærke analytiske kompetencer og står ikke tilbage for at jonglere med tal og komplekse problemstillinger - hvis du har erfaring med brug af energimodeller fx Balmorel, TIMES eller andre matematiske modeller til analysearbejde er det godt, men ikke et krav.
  • Du har indsigt i de tekniske og økonomiske aspekter af de danske energimarkeder og det danske energisystem.
  • Du har interesse for at kigge i krystalkuglen og gøre det kvalificeret med fokus på at trække trådene tilbage til der, hvor vi står nu.
  • Du har lyst til at udvikle og underbygge Dansk Energis visioner til en grøn fremtid.
  • Du kan sætte egne arbejdsopgaver og -områder i perspektiv og se dem i en bredere kontekst.
  • Du ønsker og evner at formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig, og ikke mindst, interessant måde til kolleger og interessenter på forskellige vidensniveauer.
  • Du er god til at knytte og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med mange forskellige interessenter og medlemmer.

Arbejdet
Du vil få din daglige gang i den afdeling i Dansk Energi, der bredt dækker de konkurrenceudsatte dele af energisektoren - vedvarende energi, termisk produktion, grønne forbrugere (handel og forbrug), tele og fiber samt elbiler. Du vil indgå som én af 5 personer, der arbejder med analytiske opgaver på tværs af vores teams, og er med til at understøtte de politiske dagsordner med fakta og analyse. Afhængig af profil og ønsker vil du blive knyttet tættere til et af vores 5 teams. Afdelingen består af 22 aka­demiske medarbejdere.

Dansk Energi er en ambitiøs arbejdsplads med en høj faglighed, arbejdsglæde og drive. Vi elsker originaler men ikke solister. Du får travlt men bliver aldrig efterladt alene.

Du er velkommen til at kontakte Kristian Rune Poulsen tlf: 3530 0477 krp@danskenergi.dk eller afdelingschef Kamilla Thingvad tlf: 2275 0439, kat@danskenergi.dk for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist: 10. november 2019

Ansættelse: Snarest muligt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder