Service Montør
Brænder du for at levere resultater sammen med et team af dedikerede medarbejdere og kollegaer? Og kunne du tænke dig at være med til at fremme den grønne omstilling? Så har vi måske det helt rigtige job for dig!
Service montør stilling i maritim service enhed
MAN-ES søger en Service montør, som gennem sit personlige engagement skaber de bedste team resultater til fast arbejde hos kunde i Aarhus. Den rette kandidat får, sammen med to kollegaer, det overordnede ansvar for udførelse af service på kundens MAN anlæg.
Du vil blive tilknyttet Service Center Danmark i Frederikshavn og indgå i Service montør teamet. Fra Service Centret servicerer vi primært kunder i 4-takt segmentet, hvor vi overhaler og servicerer motorer, gear og propellerudstyr. Sekundært bidrager vi også til vores 2-takt segment og vindmøllejobs, som de seneste år har krævet nye spændende kompetencer. Endvidere bidrager du til virksomhedens overordnede strategi i at sætte det fremtidige fodaftryk for den grønne omstilling. I dagligdagen arbejder du tæt sammen med dine to kollegaer, kundens tekniske personale og i perioder med projektledere, værksted, og teknikere.
Hvad er dine arbejdsopgaver?
- Reparationer ombord på motoranlæg
- Service og fejlfinding
- Arbejde i kundens workshop med overhaling af dele, i større eller mindre grad
- Diverse forefaldende arbejde på kundens øvrige tekniske anlæg
- Stillingen indebærer fast natarbejde i turnusordning
Hvem er jeg?
Vi forestiller os at du har en relevant faglig uddannelse – for eksempel skibsmontør eller lastvognsmekaniker, og gerne nogle års erfaring indenfor faget, med sans for detaljer og kvalitet. Du har praktisk viden om drift og vedligehold af 4-takts motorer og gerne kendskab til 2-takts motorer. Som person er du åben, nysgerrig og opsøgende, samt at du er serviceminded og har en fleksibel problemløsende tilgang til arbejdsopgaverne.
Vi ser gerne at du aktivt bidrager til trivsel og et sundt arbejdsmiljø i teamet og at du har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt. Erfaring i anvendelse af Microsoft Office pakken er en klar fordel.
Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
Du vil indgå i et team med 20 dedikerede service montører i alle aldre og en stor portion erfaring inden for MAN Energy Solutions produkter. I dagligdagen vil du primært arbejde sammen med dine to faste kollegaer ved kunden i Aarhus. Ved Service Center Danmark er vores primære arbejdsopgaver i vores nærområde, Skandinavien og resten af Europa. I sjældne tilfælde har vi opgaver udenfor Europas grænser. Til daglig bliver dit arbejde understøttet af projektledere, teknikere, værksteder og mange flere.
Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.
Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:
- Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
- Massageordning
- Et velfungerende trivselsudvalg
- Firmarabatordninger
- Stor fleksibilitet
Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Ansøg” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er fredag den 14. april 2023. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Service Center Denmark, Morten Vagn Søborg Pedersen på telefon
+45 30 32 80 04. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.
MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.