Projektleder til drikkevand
Har du lyst til at være med til sikre fremtidens drikkevandsløsninger? Klima og grøn omstilling fylder sammen med vores kundefokus meget i Fors A/S. Vi skal være på forkant med fremtidens krav – blandt andet til vores drikkevand – og løbende optimere vores processer til gavn for kunder og miljø. I Fors A/S er vi ’Sammen om natur i balance’. Det betyder kort sagt, at vi vil vores kunder, tager ansvar for vores påvirkning af naturen og passer på vores brug af ressourcer.
Til vores projektafdeling søger vi en dialogskabende og struktureret projektleder, som brænder for at være med til at sikre fremtidens drikkevandsløsninger sammen med 27 dygtige og engagerede kolleger. Der er stor frihed i jobbet, og du har gode muligheder for at tilrettelægge og planlægge din egen arbejdsdag.
Jobbet som projektleder
Som projektleder i Fors A/S får du en spændende mulighed for at blive ansvarlig for en del af vores mange drikkevandsprojekter både inden for produktion og distribution. Du vil være nøgleperson i forhold til at finde nye og fremtidssikrede løsninger inden for drikkevandsområdet, så derfor er det vigtigt, at du er på forkant med udviklingen og brænder for området. Du vil især skulle arbejde med nye projekter inden for udvikling, kundeprojekter og reinvesteringer. Derudover fører du tilsyn med anlægsarbejder i samarbejde med kollegerne i vores produktionsafdeling.
Du får en stor berøringsflade både internt og eksternt, som omfatter både kolleger på tværs af organisationen, myndighederne i vores ejerkommuner samt entreprenører og rådgivere.
Din baggrund og erfaring
Vi forventer en engageret kollega, som brænder for sit faglige felt og for den grønne omstilling. Du skal være god og sikker til at kommunikere både i skrift og tale over for kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
Måske kommer du fra en lignende stilling som projektleder i en forsyning, eller fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Herudover lægger vi vægt på, at du:
- har projektledelseserfaring
- er den fødte tovholder, som evner at styre økonomi såvel som tid, risici og kvalitet i dine projekter
- har en stærk interesse i at tilegne dig og anvende ny viden indenfor drikkevandsområdet, både vandressourcer, behandling og distribution
- tager ansvar for at styre samarbejdet med de involverede parter som fx myndigheder, rådgivere, entreprenører og øvrige interessenter.
- er uddannet ingeniør, maskinmester eller tilsvarende teknisk uddannelse.
Det er ikke afgørende, at du har erfaring med drikkevand – vigtigst er blot at du har kendskab til og interesse for området. Den erfaring, som du ikke allerede har inden for området, vil du få rig mulighed for at opbygge gennem faglig sparring med dine kolleger, samarbejdspartnere, myndigheder og ledere.
Hvorfor skal du vælge Fors A/S?
Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors A/S, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at vi har fleksible arbejdstider, omsorgsdage, seniordage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer.
Vi vil gerne hinanden, og vi prioriterer fællesskabet. Så uanset om du er til en kop kaffe på gangen eller glæder dig til kajakturen, flødebollekurset eller fisketuren med ForSjov (vores personaleforening), er der plads til det.
Kompetenceudvikling en naturlig del af at være kollega i Fors A/S. Vi mener det, når vi siger, at vi investerer i din udvikling. Vi har et mål om minimum seks kompetenceudviklingsdage pr. medarbejder pr. år – og sidste år blevet det faktisk til endnu flere dage.
Og så får du forresten også sundhedsforsikring, pensionsordning, massageordning og frugtordning.
Arbejdsstedet er Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne vil være inden for hele vores forsyningsområde.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Projekt, Søren Baungaard Sørensen på sbs@fors.dk eller tlf. 30 78 61 10. Du kan også læse mere om her, hvordan det er at arbejde i Fors A/S.
Er du interesseret i jobbet, skal du sende din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest den 15. oktober 2023.
Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder