The job Projektcontroller has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Du bliver en del af et engageret team, som arbejder med økonomistyring og rapportering på vores bygge- og anlægsprojekter. Du vil møde et team, hvor samarbejdet og hjælpsomheden er i top og stemningen er uformel. Vi møder på arbejdet med godt humør, ordentlighed i blodet og masser af faglig rygrad. Udover dit team i projektøkonomi indgår du i tæt samarbejde med projektcheferne i MT Højgaard Danmark, hvor det er din fornemmeste opgave at sikre troværdig rapportering, som er konsistent og sammenlignelig over tid.

Din faste arbejdsplads bliver på vores kontor i Risskov. Du får desuden muligheden for at komme tæt på forretningen og dine samarbejdspartnere, da jobbet også foregår i såvel mødelokaler som på byggepladser i hele Danmark. Kørekort og bil er derfor et krav.

Opgaver og ansvarsområder
Som vores nye projektcontroller bliver du ansvarlig for egen projektportefølje, og du udarbejder den samlede projekt controlling på de respektive projekter. Det er en særdeles vigtig funktion, som indebærer en stor kontaktflade samt sparring og support til projektchefer og kollegaer på flere niveauer. Du er ansvarlig for at levere rettidige og retvisende, økonomiske stade på vores projekter - fortrinsvis med en kontraktsum større end 500 mio. DKK. Du vil få mulighed for at være med til at udvikle og præge processer og controllerfunktionen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • yde support og sparring til de projektansvarlige for de store bygge- og anlægsprojekter herunder deltagelse i månedlige økonomiopfølgningsmøder

  • sparre økonomisk med projektledelsen på byggeprojekter

  • analysere og sikre korrekte vurderinger ved at følge udviklingen i økonomien og bidrage til, at projektlederne kan agere proaktivt og sikre en sund projektøkonomi

  • understøtte de projektansvarlige i udarbejdelsen af deres månedsprognoser og deres afvigelsesforklaringer

  • skabe struktur, drive, udvikle og udfordre processer i controllerfunktionen samt udarbejde nye standarder mv.

  • deltage ved årsafslutningen samt revisionsgennemgang

Herudover vil du løbende blive involveret i ad hoc-opgaver, som kræver kompetencer inden for projekt controlling samt opgaver af mere dagligdags karakter.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant økonomisk uddannelse, og at du har erfaring fra en lignende stilling som projekt controller. Du er en erfaren bruger af Office pakken, herunder erfaren bruger af Excel. Du er flydende i dansk både i skrift og tale.

Du evner at forklare komplekse problemstillinger på en enkel måde og yder naturligt support og sparring med kollegaer og interne interessenter på flere niveauer. Det er vigtigt, at du som person er kendetegnet ved gode kommunikationsevner og høj gennemslagskraft. Du er positiv, udadvendt og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. 

Vi tilbyder
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en højt anerkendt virksomhed, hvor din hverdag kommer til at foregå i skiftende miljøer. Du tilbydes en stilling, som du har stor mulighed for at være med til at præge og udvikle. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling og en lønpakke, der afspejler de forventninger, der stilles.

Ansøgning
Er du klar til næste skridt, så send os din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende til samtale med henblik på snarlig tiltrædelse.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Line Hassenkam Pedersen på LHP@ing.dk

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.