.NET-udvikler til Danske Spils udviklingsafdeling
Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere?
Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du styr på .NET og microservices og måske erfaring med udvikling af apps? Så har vi en spændende stilling til dig i som udvikler i Danske Spils udviklingsafdeling.
Som medarbejder i Danske spil får du frihed under ansvar. I Danske spil har du muligheden for at arbejde med nogle af de stærkeste brands i Danmark, og selvom ikke mange ved det, ligger der bagved disse brands en stor IT-infrastruktur, som er under konstant udvikling. Vil du være med til at løse fremtidens udfordringer på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort afstand til ledelsen, så er det måske dig vi har brug for.
Jeppe, Udvikler
Velkommen til Udviklingsafdelingen i Danske Spil
Vi hører til i udviklingsdelen af Danske Spil´s 130 mand store IT-afdeling. Danske Spils produkter er alle båret frem af en stærk IT-afdeling. Vi arbejder i agile teams og vores miljø er uformelt med stor åbenhed og masser af hjælpsomhed.
Udviklingsafdelingen består af flere teams, der har fokus på forskellige områder og teknologier. Vi søger en kollega til teamet, som udvikler og drifter danskespil.dk. Vi implementerer løsninger med et tungt frontend-ansvar og bygger microservices til vores mange integrationer som bl.a. tæller spilleverandører, offentlige tjenester og betalingsudbydere.
Vi deltager i mange projekter, har et tæt sammenhold og har tæt samarbejde med produktansvarlige, UX/UI designere, eksterne leverandører, QA og alle de andre IT-afdelinger.
Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver
Som udvikler vil du:
- Blive del af et team, der primært supporterer vores eksterne app-leverandører
- Primært bygge .NET-microservices og native SDK´er til iOS og Android
- Yde teknisk sparring til forretning og leverandører
Du har erfaring med:
- Backend-udvikling, primært .NET og .NET Core
- Microservices og API-drevet arkitektur
- Rest API´er eller andre 3. parts-integrationer
- Continuous delivery og automatiske tests
Det vil være en fordel, hvis du derudover har erfaring med:
- Kotlin
- Swift
- Udvikling af native apps til iOS eller Android
Vi arbejder bl.a. med følgende værktøjer:
- Azure
- JFrog
- Jira/Confluence
Vi udvider løbende listen over værktøjer og teknologier, så vi forventer, at du har interesse for at lære nye kodesprog og teknologier.
Vil du være med til at underholde danskerne?
Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 30. januar 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Misimi på lmi@danskespil.dk eller tlf 29726924. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm på meho@danskespil.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder