The job Lead softwareudvikler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Hvem er Procordo?
Procordo er en innovativ virksomhed, der er specialiseret i software, som bruges til kliniske forsøg og optimering af behandlingsprocesser indenfor sundhedssektoren. Vores software bruges til indsamling af Patient-Rapporterede data (PRO-data) ved hjælp af spørgeskemaer, der sendes til patienterne. Softwaren håndterer automatisk kommunikation mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

4.600+ sundhedsprofessionelle på mere end 800 klinikker/ hospitaler og over 300.000 patienter drager nytte af vores software i dag.

Teamet
Vi er i øjeblikket et team på 5 ansatte og vi ønsker at udvide teamet i takt med virksomhedens øgede succes. Vi er åbensindede og venlige mennesker med holdånd. Da vi er et lille team, undgår vi tunge formelle arbejdsgange for at tage en beslutning. Vi holder julefrokost, fredagsbar, sportsdag og deltager i DHL-løbet.

Din rolle i Procordo
Du bliver en del af et lille team, hvor du kan påvirke retningen af virksomheden. Som vores lead
softwareudvikler har du og 2 andre fuldtidsudviklere ansvaret for at designe, udvikle og
vedligeholde vores software. Med teamet bestemmer du stakken og teknologien, som vi skal
bruge.

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med flere sprog, herunder som minimum PHP, C++, JavaScript.
  • Du har erfaring med MySQL, MariaDB eller tilsvarendeSQL-baserede databaser.
  • Du har erfaring med drift og udvikling i et Linux-miljø, herunder Git, netværk og sikkerhed.
  • Som person er du ambitiøs og nysgerrig af natur.
  • Du arbejder struktureret og er selvkørende med dine opgaver, og kan udvikle solide løsninger på egen hånd.
  • Du taler dansk og engelsk, og er god til at formulere dig på skrift på begge sprog.
  • Du synes at dokumentation er en naturlig del af opgaverne.

En agil og innovativ arbejdsplads

  • Du har muligheden for at arbejde hjemmefra eller på vores kontor på Østerbro.
  • Du kommer til at være i et innovativt miljø med en uformel atmosfære.
  • Du får udfordrende opgaver og deltager i udviklingen af vores nye software.
  • Du får frihed til at prøve og udforske nye idéer og teknologier.
  • Løn baseret på dine kvalifikationer.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder