The job Konstruktionsingeniør til fornyelsesprojektering af Banedanmarks broer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at gøre det grønne danske jernbanenet endnu stærkere?

Ligger din faglige interesse inden for fornyelse eller drift- og vedligehold af broer og anlægskonstruktioner, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Elsker du at arbejde på projekter, som har et synligt bæredygtigt aftryk på samfundet, og som vil vare i mange generationer frem? Så har du nu chancen for at stige om bord på, hvad vi selv synes er, Danmarks mest spændende fornyelsesprojekter inden for anlæg og infrastruktur.

Faglige engagement i spændende og komplekse projektsammensætninger
Som vores nye kollega er du med til at løfte vores samfundskritiske fornyelsesprojekter, når de skal gennem undersøgelses- og projekteringsfaserne. Gennem projekteringen er du med til at sikre, at vi leverer bygbare løsninger der gavner samfundet de næste mange årtier.

Dine primære opgaver bliver:

  • Projektering af fornyelses- og reparationsprojekter inden for bro- og anlægskonstruktioner, f.eks. opgaver inden for omisolering, overfladebehandling og reparation af broer
  • Registrering af skades- og reparationsomfang, samt identificering af løsningsmuligheder i de tidlige projekteringsfaser
  • Dialog med relevante interessenter og grænseflader
  • Udarbejdelse af faserapporter, tekniske skitser og udbudsmateriale
  • Kvalitetssikring af tekniske rapporter og tegninger
  • Koordinering og forventningsafstemning med Banedanmarks projekteringsledere

Teknisk selvstændighed og stærke samarbejdsevner

Du kommer ind i en stor organisation med mange parallelle projekter, hvorfor det er afgørende, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret og målrettet. Herunder skal du både kunne trives med at arbejde ud fra fastlagte processer ved brug af skabeloner og standardværktøjer, men også bidrage til udviklingen af disse, hvor de ikke findes i dag.

Som projekterende inden for fornyelse i Banedanmark, er du, sammen med projekteringsteamet, den faglige garant for de tekniske løsninger. Du får et tæt samarbejde med Banedanmarks Tekniske Projektejere (TPE’er) for at sikre den optimale balance mellem projektet og den fremtidige drift. Det er i projekteringsteamet at fagligheden for konstruktioner er forankret, og her bliver du en nøgleperson for at sikre, at de valgte løsninger er gennemarbejdet og udføres efter Banedanmarks præmisser og forskrifter.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller konstruktør og har 3-5 års erfaring med projektering inden for fornyelse eller drift og vedligeholdelse af broer.

Som person er du samarbejdsvillig og god til at skabe overblik og enkelhed i tekniske sager. Du er en holdspiller og ansvarsbevidst, og så forstår du at prioritere de opgaver, som er vigtigst for projektet.

Dit nye team
Du bliver en del af projekterings-teamet i vores Anlægssektion, ’Projektering af broer og konstruktioner’, hvor du får 31 af landets bedste kollegaer, der definerer og udfordrer de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring. Samtidig giver vi plads til dig som individ, så du selv har mulighed for at sætte rammerne for din faglighed, kompetenceudvikling og dine opgaver.

I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord, hvorfor der frit kan vælges, om du vil have base på vores kontor i Fredericia, Aarhus eller i København.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål

Ansøgning og kontakt
Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Stillingen søges her eller via vores hjemmeside.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller Banedanmark, så kontakt fg. ledende sektionschef Morten Bøje Pehrsson på tlf. 20331934.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder