IT-arkitekt til udvikling af en digital løsning, der vil berøre danske borgere
Som IT-arkitekt i Boligprogrammet bliver du en nøglespiller og drivkraft i systemudviklingen, implementeringen og understøttelsen af boligforliget 2017.
Du får tæt kontakt med interessenter herunder projektledere, kontorchefer og PMO-funktioner osv. Her vil du indgå i et tæt samarbejde med programmets øvrige løsnings- og informationsarkitekter og er med til at designe de bedste løsninger, som passer på programmets mål- og løsningsarkitektur på tværs af fire leveranceteams.
Yderligere får du et samarbejde med Boligprogrammets leverandører på it-udvikling for at sikre deres kendskab og efterlevelse af den aftalte it-arkitektur. Du vil arbejde ned i detaljen med definerede integrationer som det primære, som fx. REST og SOAP. Derudover vil du arbejde med kendte platforme som JAVA (EO) og Microsoft Dynamic 365 platform (ELO) og systemer inden for IT-sikkerhed.
Du har desuden ansvaret for effektivisering samt styring af integrationerne. Du kommer til at arbejde med rådgivning af systemarkitekter og programledelsen om arkitekturmuligheder og deres konsekvenser, samt opbygge og vedligeholde relevante arkitekturmetoder og arkitekturstyring i programmet. Fra tid til anden får du et afbræk fra de store og faste opgaver, hvor du vil hjælpe dine kollegaer, i kraft af dine kompetencer indenfor IT-arkitektur, med de udfordringer de står overfor.
Som IT-arkitekt får du ansvaret for at:
- Arbejde med mål- og løsningsarkitektur for Boligprogrammets samlede landskab af komponenter, og sikre sammenhæng mod styrelsens arkitekturrammer
- Sikre en funktionel og teknisk sammenhængende løsning, som fylder forretningskrav og understøtter arbejdsopgaver fra Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen
- Systematisk afdækning af arkitektur, teknologi, integrationer og sikkerhed
- Samarbejde med Boligprogrammets leverandører
- Rådgive systemarkitekter og programledelsen
- Dokumentere samt bidrage til vidensdeling, bl.a. i vores fælles arkitekturfora.
Om dig
Vi ser gerne, at du har følgende erfaringer:
- 2-5 års relevant erhvervserfaring, hvor du har helt eller delvist arbejdet med IT-arkitektur
- Erfaring med udvikling og vedligehold af it-arkitektur inden for større komplekse it-projekter i en offentlig eller privat organisation.
- Erfaring med samarbejde med leverandører, gerne i et setup med flere leverandører
- Erfaring med implementering af kompleks it-arkitektur
- Erfaring med at indgå i traditionelle- og agile programsetup.
Om Boligprogrammet
Kontoret Udvikling Bolig arbejder med Boligprogrammet som er inddelt i tre kontorer med pt. 50 medarbejdere. Der arbejdes delvist i et agilt setup og der prioriteres en fælles faglighed på tværs af kontorerne, for at øge kvaliteten i alt hvad der arbejdes med.
Kontoret består af arkitekter, test managere, testere, product owners, datanalytikere og andre tekniske roller inden for programmet. Det skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor læring, arbejdsglæde og leverancer vægtes højt. Alle på kontoret arbejder med et højt drive og en vilje til at ville lykkes med opgaven. Omgangstonen er uformel og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger.
Boligprogrammet er en aftale om en ny boligbeskatning kaldet ‘Tryghed om boligbeskatningen’. Programmet for implementering af boligforliget har til formål at sikre, at Skatteforvaltningen kan systemunderstøtte boligforliget 2017, samt sikre at ny beskatningslovgivning på ejendomsområdet kan implementeres over de kommende år. Ligeledes er det et af de største it-programmer under Skatteministeriet.
Programmet skal sikre, at borgere og virksomheder får korrekt beregnet ejendomsskat og grundskyld. Den nye boligbeskatnings lovgivning skal implementeres fra 2024, hvilket betyder at der arbejdes med en kort tidshorisont hvor resultatet foreligger hurtigt. Samtidig er du med til at levere et program som påvirker mange borgere og som tilmed har en samfundsmæssig værdi. Udførelsen af programmet tillægges høj kompleksitet og høj faglighed.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV, som også indeholder en kort motivation for at søge jobbet og eksamenspapirer samt relevant dokumentation via linket ”Ansøg” senest den 16. december. Vi holder samtaler løbende.
Vi samarbejder med rekrutteringsbureauet Capax, og hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Simone Wind Gregersen på swg@capaxrecruitment.com eller 24 47 01 34.
Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.