The job Grant writer/ strategisk projektudvikler søges til TEK Innovation, Det Tekniske Fakultet, SDU has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger derfor en engageret og dygtig kollega til fakultets forskerstøtte og innovationsenhed ”TEK Innovation” med erfaring inden for samarbejdsrelationer, projektudvikling samt hjemtag af forsknings- og innovationsmidler.

Vi faciliterer, driver og udvikler strategiske initiativer i samarbejde med ledelsen og de faglige miljøer. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi er en international afdeling med 18 medarbejdere og vi lægger vægt på vidensdeling og på at hjælpe hinanden med opgaverne.

Om stillingen
Vi tilbyder et job i et spændende tværdisciplinært innovations- og administrationsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at indgå i et tværfagligt team og vil samarbejde tæt med forskere, eksterne samarbejdspartnere samt aktører fra erhvervslivet. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • Bidrage til den strategiske udvikling af fakultetets samarbejde med erhvervslivet og omverdenen
  • Bistå forskerne med at etablere et konkurrencedygtigt konsortium bestående både af nationale og internationale partnere
  • Aktivt bidrage til udarbejdelse og koordinering af ansøgninger om ekstern finansiering inklusiv værende hovedansvarlig for at udarbejde dele af ansøgningerne 
  • Bistå forskerne med at udarbejde forretningsplaner, markedsanalyser og værdiberegninger i forbindelse med samarbejdsprojekter

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør eller kandidat- evt. med PhD inden for et relevant fagområde. Vi lægger vægt på: 

  • Solid erfaring med samarbejde på tværs af forskning, uddannelse og virksomheder 
  • Erfaring med forsknings- og innovationsansøgninger. Gerne til mindst en af følgende fonde: Innovationsfonden, Horizon Europe og/eller European Defence Fund
  • Erfaring med strategisk rådgivning og projektledelse i relation til forskningsprojekter og indgående kendskab til forskningsfinansiering på universitetsniveau
  • En skarp pen og behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt indblik i gængse IT-værktøjer

Det er en stor fordel, hvis du har et personligt netværk til nøglepersoner i virksomheder og videns institutioner inden for det ingeniørfaglige område i Danmark og gerne internationalt.  

Du er opsøgende, åbner døre og skaber muligheder for samarbejde for TEKs forskningsmiljøer. Du er klar til at møde forskere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde og har lyst til og mod på at indgå i drøftelse på et højt kvalificeret niveau og argumentere for din sag.
TEK Innovation er placeret i Odense og Sønderborg. Ansættelse sker i Odense, men det kan være nødvendigt med begrænset rejseaktivitet imellem de to lokationer i forbindelse med konkrete opgaver. 

TEK Innovation på Det Tekniske Fakultet  
Det Tekniske Fakultet på SDU har 5 institutter, ca. 600 medarbejdere og ca. 3.500 studerende, og er placeret i Odense og Sønderborg. Læs mere om fakultetet her

TEK Innovation er fakultetets forskerstøtte- og innovationsenhed. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi faciliterer, driver og udvikler strategiske initiativer i samarbejde med ledelsen og de faglige miljøer. 

Det Tekniske Fakultet ligger i arkitektonisk spændende og moderne miljøer i Odense og Sønderborg - med et stærkt internationalt islæt hos både studerende og ansatte.  

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Der vil, afhængigt af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg. 

 
Ansøgning og kontakt 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjelstrup på mobil 93507020 eller via e-mail: sukj@tek.sdu.dk. 

Ansøgningsfrist: Den 18. september 2023.  
Der kan i forbindelse med samtalen være afsat tid til en test i engelsk. 

Tjenestested: Odense 

Ansættelse: 1. november eller hurtigst muligt.  

Der er tale om en fast stilling som specialkonsulent.  

Ansøgning 
Ansøgningen skal indeholde: 

  • Motiveret ansøgning 
  • CV 
  • Kopi af eksamensbeviser 
  • Anbefalinger og redegørelse for andre kvalifikationer, som er relevante for stillingen, må gerne vedlægges. 

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. CV og følgebrev må ikke være over 5 mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her: Sådan søger du en stilling på SDU  
 
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder