Vil du arbejde med backendudvikling?

Drømmer du om at få en praktikplads som backendudvikler i et digitalt bureau, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt? En praktikplads hvor du vil indgå i et socialt og fagligt stærkt team og arbejde på spændende projekter? 

Vi har stor erfaring med at have praktikanter i vores Backend & Integrations team, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores skarpe backendudviklere og Chief Technical Officer.

Du vil blive en integreret del af udviklingen af skalerbare og komplekse digitale løsninger med fokus på brugeroplevelsen. Du vil komme til at arbejde på eksisterende og nye projekter under tæt samarbejde og kvalitetssikring af din mentor og få praktisk erfaring med en masse kundetyper og digitale løsninger. Du vil både få supporterende og udførende roller i de projekter, du er en del af hos os. Vi har fingeren på pulsen ift. de nyeste tendenser og du vil opleve en hverdag, hvor du får lov til at prøve en masse og hvor den gode tone og kollegaskabet er i højsædet.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Programmering i .NET, C# og TypeScript

  • Udvikling af REST API’er

  • Implementering og integrering af CMS’er (f.eks. Umbraco, Contentful eller DatoCMS)

  • Implementering af systemer såsom PIM, DAM og SaaS løsninger

  • Udvikling og vedligeholdelse af applikationer i Cloud via Microsoft Azure og Azure DevOps

Du vil i praktikperioden tage Microsoft certificering, som har relevans til de teknologier, vi arbejder med hos LAIT. Certificeringen er personlig, og du ville kunne tage den med dig efter praktikken.

 

Om dig

Du har mod på at lære nye teknologier og metoder, og ønsker at videreudvikle dine færdigheder inden for backend. Du tager ejerskab for dine arbejdsopgaver og udfordrer samt udvikler koncepter.

Har du erfaring med teknologierne og opgaverne, vi nævner ovenfor er det en klar fordel, men din indstilling til arbejdet og din lyst til at lære nyt er det vigtigste.

 

LAIT er digitale eksperter, og vi brænder for

det vi laver

LAIT er et digitalt bureau i rivende udvikling. Vi leverer værdiskabende digitale løsninger til vores kunder og deres forretning gennem hele brugerrejsen, hvor vi både rådgiver, designer og udvikler.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og med en afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt fællesskab, hvor der både er plads til sociale arrangementer såvel som faglig sparring.

Vi investerer i dine kompetencer gennem LAIT Academy, hvor vi giver 4 timer om ugen til videreuddannelse. Udover at det hjælper med at opruste dine kompetencer, giver det os mulighed for altid at møde kunden med de bedst uddannede eksperter.

Det sociale liv bliver plejet i form af fredagsbar, frokostordning, bordfodbold, filmaftener, firmasport, fester og diverse andre arrangementer og oplevelser.

Vil du vide mere om LAIT, kan du læse mere om os på vores website, hvor du også kan møde dine fremtidige kolleger.

 

Praktisk information

Næste praktikperiode starter i august 2024.

Stillingen er fuldtid (37 timer) og løber 3 måneder frem.

Vores skønne kontor er placeret på Havnegade i Odense.

Du er velkommen til at kontakte CEO Gert Rasmussen på (+45) 40 34 27 97, hvis du har spørgsmål til praktikken.

Send meget gerne link til eksempler på kode du har lavet sammen med din ansøgning og CV.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.