The job Energiplanlægger, der brænder for matematisk modellering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger en ingeniør, der vil arbejde i dybden med fremtidens energianlæg. Har du erfaring med tekniske og økonomiske optimeringsmodeller, og kender du de energipolitiske rammer? Så vil du sikkert gerne have os som dine nye kolleger.

Hos Added Values bliver du en del af et stærkt team af de absolut dygtigste inden for energiområdet med anvendelse af avancerede model- og analyseværktøjer. Overordnet set rådgiver vi kunder i energi- og forsyningsbranchen, når de enten skal investere i nye CO2-neutrale energianlæg eller ønsker forbedret driftsoptimering af deres nuværende anlæg. Det er komplekse opgaver, der stiller krav til viden om og erfaring med fleksibel teknologisammensætning, miljørigtige brændsler og synergi med elnet og overskudsvarme.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Tekniske og økonomiske optimeringsmodeller
  • Matematisk modellering
  • Programmering og anvendelse af softwarebaseret analyse og modelleringsværktøjer i fx GAMS eller Python
  • Modellering af teknologier, som indgår i sektorkobling mellem fjernvarmesystemer og elnettet, fjernvarmenet, PtX-anlæg og varmepumper.
  • Modellering og analyse af elnettet og/eller energiproducerende anlæg
  • Energiplanlægning og politiske rammebetingelser

Du får ansvaret for at foretage analyse-, beregnings- og optimeringsopgaver af lokale energisystemer. Du foretager problemanalyser og er med på anlægsbesøg for at sætte dig ind i kundens energi-setup, før forskellige løsningsmuligheder udarbejdes. Du kan anvende modellerings- og simuleringsværktøjer til teknisk analysearbejde. Desuden får du ansvar for at foretage tekniske og økonomiske vurderinger af løsningsforslag ud fra modeller og beregninger.

Dine kvalifikationer:
Du har en relevant kandidateksamen inden for energiplanlægning, energiteknologi eller tilsvarende. Du har praktisk og teoretisk erfaring energisektoren. Du er analytisk med sans for detaljen, og du lægger vægt på samarbejde og vidensdeling. Du trives godt i en flad organisation med varierende opgavetyper og opgavevarighed, og du kan arbejde selvstændigt og formår at balancere din tid på flere kundeprojekter samtidig. Du er indstillet på mindre rejseaktivitet i ind- og udland. Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig et udfordrende job i en virksomhed, der er helt i front inden for beregning og design af CO2-neutrale energianlæg. Altså med den grønne omstilling i fokus.
Du får mulighed for faglig udvikling i et miljø, der sætter medarbejdertrivsel, faglig kvalitet og kundetilfredshed i fokus. Gennem projekterne får du tid til at anvende og udbygge din specialistviden og samtidigt arbejde team-orienteret i et uformelt miljø med plads til og respekt for hinanden. Dit arbejdssted er i Vejle
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte:
Adm. direktør, Neino Holm, nho@addedvalues.eu  tlf. 2447 9547 eller
Medejer Tommy Mølbak, tmo@addedvalues.eu  tlf. 24479544

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til
Anna Weis, awm@addedvalues.eu tlf. 61146643

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.