Om Zurface

Zurface Group revolutionerer måden, mennesker holder rum rene på. Vi skaber en ny forståelse for, hvad sunde inde-miljøer er. Det lyder som et ambitiøst projekt. Og det er det også. For klasselokaler, kontormiljøer, sengestuer og mange andre rum trænger til bedre renhold af de kritiske kontaktflader.

Siden 2012 har Zurface Group specialiseret sig i design, udvikling og produktion af digitale løsninger til minimering af smittespredning og forbedring af indeklimaet. Vores løsninger udvikles i tæt samarbejde med vores brugere og førende eksperter.

Zurface Group har skabt en række patenter, der introducerer nye brugerinddragende nudgingteknologier. Den dokumenterede effekt, ved målrettet aktivering af medborgerskabet, er flersidet. Dels maksimeres indsatsen omkring nedbringelse af smittespredning når mange deltager, og dels minimeres omkostningerne til overflødig brug af facility management. Vores opsamling og analyser af sensordata muliggør desuden, at bygningsadministratorer kan understøtte det mest optimale indeklima uden, at der nødvendigvis skal ske nye omkostningstunge anlægsinvesteringer.

For at imødekomme den globale efterspørgsel, har vi designet virksomhedens infrastruktur, og den teknologiske arkitektur, til at kunne hyperskalere. Dette inkluderer evnen til adræt ordreproduktion, effektiv onboarding af nye kunder samt leverance af vådservietter udfra det aktuelle behov. Zurface® bygger på Microsoft Azure platformen, hvor AI teknologi samtidigt accelererer udbredelse af nye løsninger til fordel for kunderne.

Zurface Group den eneste globale leverandør af en digital løsning der understøtter både forbedring af indeklimaet og nedbringelse af smittespredning fra kontaktflader.