Om Updropp

Hvorfor?
De elektroniske produkters co2-aftryk udgør omkring 3,7% af verdens samlede udledning. Samtidig indeholder e-affald en del giftige materialer, som forurener vand, luft og jord. På verdensplan er det kun omkring 17,4% af alt e-affald, der bliver korrekt indsamlet og genanvendt. Det vurderes, at 8% af e-affaldet i højtindkomstlande bliver smidt direkte i skraldespanden.Genanvendelse er bedre end at e-affald ender på lossepladser. Dog kræver processerne til det stadig en del energi. Man kan spare dobbelt så meget co2, ved direkte genbrug frem for genanvendelse.

 

  • Centralt
    Hvad nu hvis du kan aflevere dit elektronik, når du alligevel skal ud og handle, hente børn eller løbe et andet ærinde? Uptainers er centralt placeret, så det passer nemt ind i din hverdag.
     
  • Nemt
    At give sine ting væk, skal ikke være besværligt. Slip for at lave aftaler med folk der ikke dukker op. Sæt dit elektronik i en Uptainer, og det er ude af dine hænder med god samvittighed.
     
  • Ansvarligt
    Har du et par skuffer der er fyldt med udtjent elektronik, du ikke ved hvad du skal gøre med? ved at aflevere det i en Uptainer, kan dit gamle elektronik komme tilbage i kredsløbet og få nyt liv. 

Updropp er startet af Sara Mandrup Holt. Sara er tidligere stifter af virksomheden Make It Good Again, der også arbejder med effektivisering af elektronik ressourcer. Idéen er udspruget fra et reelt problem Sara opdagede mens hun arbejdede med Make It Good Again: at folk ikke ved hvordan, de skal afskaffe deres udtjente elektroniske produkter på ansvarlig vis. Med grundidéen deltog Sara i programmet Min Første Million, hvor hun endte med at præsentere Updropp som et reelt koncept, med tilhørende branding. Sara vandt ikke programmet, og dermed den tilhørende investering. Dog har hun valgt at videreudvikle på konceptet.