Om Nationalt Genom Center

Nationalt Genom Centers primære opgave er at danne grundlaget for udviklingen af bedre diagnostik og mere målrettede behandlinger ved hjælp af helgenomsekventering. Centret har et nationalt ansvar for at udvikle state-of-the-art infrastruktur for at muliggøre analyse af store biomedicinske heterogene data-sæt.

Et af Nationalt Genom Centers primære mål, er, at stå i spidsen for nye big-data løsninger inden for sundhedssektoren. Nationalt Genom Center arbejder med HPC, cloud, netværk, servere, lagring, applikationer, brugere og tværgående processer i et Linux-softwaremiljø.

Nationalt Genom Center er placeret på Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, hvor blandt andet Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut er beliggende. Vi forventer på sigt at blive ca. 100 medarbejdere.