Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central myndighed indenfor katastrofeberedskabet og er placeret under Forsvarsministeriet. Vores mission er at sikre borgerne et robust beredskab over for ulykker og katastrofer. Det gør vi ved at udvikle og styrke katastrofeberedskabet, så ulykker og katastrofer kan forebygges og afhjælpes.
Beredskabsstyrelsen yder assistance til kommuner, politi og andre myndigheder ved større ulykker eller katastrofer i Danmark, hvor der er brug for meget mandskab, specialmateriel eller ekspertviden, f.eks. om farlige stoffer. Beredskabsstyrelsen assisterer efter anmodning ved katastrofer i udlandet. Desuden rådgiver Beredskabsstyrelsen myndigheder og virksomheder om bl.a. beredskabsplanlægning, øvelsesvirksomhed og brandforebyggelse. Vi gennemfører også beredskabsfaglige uddannelser for indsatsledere og holdledere i det kommunale redningsberedskab samt ansatte i politiet og ved andre myndigheder.
Beredskabsstyrelsen prioriterer arbejdet med mangfoldighed og ligestilling højt og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold m.m. til at søge stillingen.
Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk