Jobbet "Sagsbehandler til vandforsyning og grundvand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en ny kollega til myndighedsopgaver indenfor vandforsyning og grundvand, så vi fortsat sikrer rent drikkevand i kommunen. 

Du kommer til at deltage bredt i arbejdet med myndighedsopgaver relateret til vandforsyning, tilladelser, grundvandsbeskyttelse og strategisk udvikling af området. Du får ansvar for, at der leveres afgørelser til tiden i store og små sager, og at kommunens rolle til stadighed udvikles, så vi fortsat skaber værdi for vores borgere og politikere. 

Du vil herudover - afhængig af dine kompetencer – få mulighed for at indgå i projekter med grundvand og drikkevand sammen med både eksterne parter og i Teknik og Miljø. Du skal være med til at gøre en forskel og præge udviklingen af vandmiljøet i kommunen.

Du skal desuden medvirke til, at vi fastholder og udbygger vores viden om vandforsyning og grundvandsforhold, så vi fortsat kan være en attraktiv samarbejdspartner for vandværker og andre interessenter, der anvender vores ydelser. 

Vi tilbyder dig et arbejde, hvor du vil indgå i et inspirerende og afvekslende miljø, hvor du får gode muligheder for at anvende og styrke dine kompetencer. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med en flad organisation, der leverer service til borgerne med kvalitet til tiden. Opgavernes karakter gør, at vi har stor kontakt til både interne og eksterne parter. Vi er en travl afdeling, hvor byrådet, vandplaner, vandsektorlov, klimatilpasning og vækst løbende sætter dagsordenen, og hvor vi har fokus på at skabe helhedsløsninger.

Du har lyst til at arbejde med vandværker, vandforsyning, og grundvand, og har en relevant uddannelse som f.eks. geolog eller ingeniør eller tilsvarende kompetencer. Vi lægger vægt på, at du er åben og nysgerrig, faglig stærk og evner at dele din viden med andre, arbejder projekt- og resultatorienteret, har et godt ”drive” og får afsluttet opgaverne. Vores opgaver kræver, at du er en god holdspiller, og at du kan koordinere og kommunikere effektivt og selvstændigt. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse ønskes pr. 1. juni 2015 eller snarest herefter. Aarhus Kommune ønsker at fremme etnisk ligestilling og opfordrer derfor personer af alle nationaliteter til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, tlf. 2920 8189.

Ansøgningsfristen er den 13. april 2014. 

Aarhus Kommune anvender et online rekrutteringssystem. Du skal søge den ledige stilling ved at klikke på "Ansøg" linket og følge instruktionerne. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder