Jobbet "VVS-installatør praktikant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du udfordres med byggesager på nogle af Københavns mest unikke og klassiske ejendomme? Er du en problemknuser, der elsker en god udfordring? Og vil du arbejde i en organisation, hvor vores tre kerneværdier ‘Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed’ er rød tråd i alt, hvad vi foretager os? Så er du måske vores nye VVS-praktikant i afdelingen ‘Produktion’. Vi søger i øjeblikket en praktikant med opstart til januar 2024.​

Vi lover at udfordre dig
Din hverdag i Jeudan bliver spændende med mange og forskelligartede opgaver. Glæd dig til at møde ind til en virksomhed, der hver dag arbejder for at udvikle og forskønne København – dét er både TorvehallerneKBH, Ofelia Plads og Københavns Universitet eksempler på. Som vores nye praktikant kommer du blandt andet til at:

  • Udarbejde projektmateriale
  • Lave kalkulationer og tilbud på VVS-arbejde
  • Klare henvendelser fra både kunder og kollegaer, der har brug for din hjælp
  • Planlægge, projektere og gennemføre entrepriser
  • Registrere og følge op på sager, reklamationer mm. i KLS (kvalitetsledelsessystem)
  • Bestille materialer og underentreprenører

Her bliver du udhvilket og udfordret
Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på med et ambitiøst oplæringsforløb, der har fokus på dine ambitioner og læringsmål. Det vigtigste for os er, at du i din praktikperiode får berøring med hele organisationen, at du udvikler dig og ikke mindst, at du bliver udfordret med opgaver, som er dine helt egne.

Det passer os fint, hvis du er ambitiøs                                                                                                      
Det er vi nemlig også. Vi vil gerne gøre dit praktikforløb til en god start på en spændende karriere. Og gerne i Jeudan. Vi er stolte af at kunne sige, at størstedelen af vores praktikanter takker ja til at fortsætte hos os efter praktikperioden. Mon det lyder godt i dine ører? Det lyder godt i vores, hvis du:

  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Kan identificere dig med vores værdier: Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed
  • Har almindeligt kørekort

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning og CV. Vi holder løbende samtaler - så tøv ikke med at kontakte os. Vil du vide mere, kan du tage fat i HR-Konsulent Louise Kock eller Produktionschef Michael Ingrisch på telefon 70 10 60 70.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.