Jobbet "Vil du have et studiejob med fællesskab, frihed og ansvar? Bliv IDA Studieambassadør på AAU-CPH!" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Læser du på AAU-CPH og kunne du tænke dig et alsidigt studiejob, hvor du får mulighed for at styrke din formidlingsevne og opbygge et stort netværk imens du læser – Så bliv vores nye IDA Studieambassadør.

Som Studieambassadør i IDA kommer du til at være IDA’s ansigt udadtil på universiteter i København og møder de studerende i deres hverdag. Du bliver en del af vores Team KBH sammen med ca. 10 andre studerende, som dækker SCIENCE på KU, AAU-CPH, RUC ITU og CBS. 

I jobbet bliver dine kerneopgaver at…

  • Sprede budskabet om IDA og rekruttere studiemedlemmer gennem pop-up arrangementer, kampagner og messer.
  • Skabe nye rekrutteringsmuligheder og initiativer på netop dit studiested.
  • Opbygge og vedligeholde relationer med relevante samarbejdspartnere på dit universitet.
  • Have det sjovt med dine kollegaer, imens I planlægger, promoverer og afholder aktiviteter for andre studerende på dit universitet.

Vi leder efter dig der…

  • Har et højt energiniveau og ikke er bange for at påtage dig hververollen.
  • Du trives med en udadvendt rolle og nyder at møde mange mennesker i løbet af en arbejdsdag.
  • Har lyst til at være en del af et team, hvor I løser opgaverne i fællesskab samtidig med, at du tager ansvar for din egen tid og kan arbejde selvstændigt.  
  • Tør at stille dig på kanten af din komfortzone – om det er i salgs- eller præsentationsteknikker, så skal du have mod på at udvikle dig.

I jobbet som Studieambassadør får du mulighed for selv at sætte rammerne for dit job og dine opgaver – du skal bare være proaktiv. Et par gange om året sørger vi for løbende uddannelse i præsentation og formidling, så du er klædt på til dine opgaver og udvikler dig, sammen med de ca. 45 andre IDA Studieambassadører og Teamkoordinatorer.

Krav for at søge jobbet…

Du er studerende på AAU-CPH og har minimum 2 år tilbage på din uddannelse.

Selvom du er hovedansvarlig for AAU-CPH, skal du være indstillet på, at du også kommer til at hjælpe til på de andre studiesteder i teamet. 

Arbejdstiden er i gennemsnit 8 timer om ugen, men varierer i løbet af året. Nogle perioder har vi meget travlt, især til universiteternes studiestart, men der er mindre arbejde i eksamensperioderne og sommerferien.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kontakt Teamkoordinator Peter Arnt Schjelde på e-mail peters@stud.ida.dk eller Salgsleder Jacob Hahnemann på tlf. +45 22 45 60 60.

Ansøgning…

Send os dit CV og ansøgning senest d. 2. juni 2024. Vi indkalder løbende til samtaler så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Opstart i jobbet; hurtigst muligt eller senest d. 1. juli.

Du har mulighed for at fremsende din ansøgning i enten video- eller i tekstformat. Om du ansøger på den ene eller anden måde vil ikke påvirke dine chancer for at få jobbet.

Vælger du at sende en videoansøgning skal den være på ca. to minutter, hvor du skal svare på følgende to spørgsmål:

  • Fortæl hvem du er, og hvad din motivation er for at søge stillingen.
  • Du må meget gerne fremhæve et par af de ting du synes du bidrager med.

Hvis du ønsker at indsende din ansøgning i videoformat, skal du uploade videoen på YouTube og vælge ”skjult” og herefter sende linket til os, enten som link i dit CV eller link i et særskilt dokument.

Vi ser frem til at modtage videoansøgning og/eller tekstansøgning samt CV senest d. 2. juni 2024.

Hør mere om jobbet som Studieambassadør I IDA her: 
Bliv studieambassadør| IDA for studerende| studiejob