Vi søger passionerede studieledere til maskinmesteruddannelsen og til spændende strategiske udviklingsprojekter
Vil du være med til at uddanne fremtidens grønne og blå maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering?
Vil du være med til at uddanne fremtidens grønne og blå maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering?
Vi vil mere, vi skal mere, og vi kan mere. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse. Nye brancher og virksomheder har opdaget maskinmesterens tekniske kompetencer og kvaliteter – og de står i kø efter vores dimittender. Vi søger dedikerede, samarbejdende og relationelt stærke studieledere, der kan planlægge, lede og udvikle maskinmesteruddannelsen, som kan læses i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Grønland.
Vi har høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Både for de studerende og som uddannelsesinstitution, og vi arbejder hele tiden på at give de studerende den bedst mulige faglige, sociale og læringsmæssige ramme omkring deres uddannelse.
Sammen med vores dygtige og engagerede studerende og ansatte skal vi sikre, at vores uddannelsesudbud, institution og arbejdsplads forbliver relevant og efterspurgt i samfundet omkring os. For de unge, for virksomhederne og for kommende ansatte.
En langsigtet plan er lagt, og vi er derfor altid på udkig efter nye og dedikerede kolleger og medarbejdere, der har lyst til at tage på rejsen sammen med os.
Vores tanker om dig
Kan du motivere og sætte retning for et kollegium af undervisere med forskellige faglige baggrunde? Har du erfaring med studieledelse, koordination, ledelse af uddannelse og personaleledelse? Eller er tiden bare kommet til, at du vil prøve kræfter med det? Dine veje ind i og din motivation for stillingen kan være mange og forskellige.
Det vigtigste for os er, at du er samarbejdende, relationelt stærk i kontakten til kolleger, undervisere og studerende, at du har lyst til at udvikle, skubbe, støtte og forandre og har en imødekommende, hjælpsom og venlig tilgang. At du er udadvendt i en professionel sammenhæng og evner at skabe en konstruktiv og professionel dialog i mødet med andre. Samtidig er du grundig, kvalitetsbevidst og arbejder effektivt og systematisk i dit ledelsesarbejde.
Du vil få tid til at sætte dig ind i jobbet og i opgaverne – og der står andre ledere og medarbejdere klar til at hjælpe og støtte dig. Vi deler alle en stor interesse for at drive og udvikle uddannelsen og for de studerendes læring, studieliv og uddannelsesrejse.
Din hverdag som studieleder
Som studieleder bliver du en central person på maskinmesteruddannelsen, hvor du får ansvaret for den faglige udvikling og ledelse af faggrupper og undervisere. Du vil referere til institutchefen og indgå i en tæt samarbejdende ledelsesgruppe bestående af rektor, institutchefer, ressourcechef, kommunikations- og sekretariatschef og to andre studieledere.
Du vil i din studieledelse understøttes af fællesadministrationen (studieadministration, sekretariat, teknisk service m.fl.), så du kan fokusere på de faglige problemstillinger i og omkring maskinmesteruddannelsen, og sammen med dine studielederkolleger er du den, der i hverdagen sikrer undervisningsaktiviteternes og uddannelsens gennemførelse og kvalitet gennem planlægning og uddannelsesdrift.
Som alle andre ledelsesfunktioner har også studielederne en lang række opgaver. De er detaljeret beskrevet i stillingens funktionsbeskrivelse – store som små. Centrale opgaveområder vil være:
- Sammen med undervisere og faggrupper at udvikle uddannelsen både fagligt, pædagogisk og didaktisk.
- Planlægning af undervisningsaktiviteter i tæt samarbejde med skemalægger, faggrupper og studielederkolleger.
- Sikre sammenhæng mellem opgaver og ressourcebehov, så undervisningen kan afvikles på en god og hensigtsmæssig måde.
- Sikre at studie- og undervisningsaktiviteterne, prøver og eksaminer tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelse, studieordning og øvrige gældende regler.
- Sikre en god dialog og samarbejdende kultur i ledelsen af undervisere og i faggrupperne.
- Lede og facilitere samarbejde og koordination omkring tværfaglige aktiviteter på uddannelsen (valgfag, bachelorprojekter, fælles videndage m.fl.).
- Personaleledelse af ca. 20-25 undervisere (adjunkter, lektorer), hvilket bl.a. indbefatter kvartalsmøder, MUS, ferieplanlægning, planlægning af adjunktforløb, kompetenceudvikling m.m.
- Repræsentere maskinmesteruddannelsen i relevante faglige fora og interessegrupper – internt såvel som eksternt – herunder søge dialog og samarbejde med sektorens øvrige maskinmesteruddannelsesinstitutioner og med øvrige videregående uddannelsesinstitutioner og -sektorer.
- Økonomisk budgetansvar for eget område
Den fulde opgave- og funktionsbeskrivelse kan du læse i vores kvalitetssystem
https://mskdok.dk/showpage.php?pageid=433613&sid=496334
Din faglige og uddannelsesmæssige baggrund
Du kan være maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør eller en helt anden videregående uddannelsesbaggrund. Du har meget gerne erfaring med og fra uddannelse, formidling og/eller undervisning. Ledelsesindsigt vil bestemt være en fordel – både for dig og for os. Vigtigst vil dog være din personlighed, din tilgang, din vilje og din gejst – og din lyst til at være med på holdet og på rejsen.
Ansøgning og kontakt
Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingen er på fuldtid og ønskes besat pr. 1. februar 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Ulrik Bak Nielsen på ubn@msk.dk. Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes via knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfrist er onsdag d. 13. december. Samtaler foregår i uge 50/51.
Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.
Om Maskinmesterskolen København
Maskinmesterskolen København (MSK) er landets ældste maskinmesterskole med ca. 975 studerende og flere end 70 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. På Maskinmesterskolen København suppleres moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så en færdiguddannede maskinmester mestrer både mennesker og maskiner. Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen. Du kan følge MSK på www.MSK.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder