Jobbet "Udviklingsorienteret sagsbehandler til opbygning af cyberkapacitet i Hjemmeværnet, civil" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
Hjemmeværnskommandoen er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Du vil blive placeret i Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion, der består af en faglig leder og fire sagsbehandlere, som både er civile og militære.

Vi beskæftiger os med aktuelle emner inden for sikkerhedspolitik, som hybride trusler og modforanstaltninger, herunder cybersikkerhed samt kritisk infrastruktur. Vi arbejder på tværs af sektorer og samarbejder bredt med både offentlige og private aktører, og værdsætter tværfaglige tilgange til opgaveløsningen.

Samtænkningssektionen er fysisk placereret på Kastellet i København, hvor du vil få fast tjenestested. Dog skal du imødese mødeaktivitet i Vordingborg, hvor Operationsdivisionen er placeret, normalt to til fire dage om måneden.

Om stillingen
Vi søger en medarbejder, der skal indgå i et nyoprettet team til udvikling og opbygning af Hjemmeværnets cyberkapaciteter.

Du vil få rig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af Hjemmeværnets kommende cyberkapacitet. Opgaverne vil inkludere medvirken til organisations- og kapacitetsopbygning, herunder særligt udarbejdelse af pilotprojekter, der kan teste kapacitetens muligheder.

Derudover vil du blive involveret som sagsbehandler i den daglige drift af cyberområdet i Samtænkningssektionen.

Du vil komme til at indgå i et team, der arbejder med såvel den strategiske som den operative udvikling af Hjemmeværnets cyberkapaciteter.

Vi er et tværfagligt team, hvor der i en uformel tone er højt til loftet, og hvor alle bringer deres kompetencer i spil til gavn for den fælles opgaveløsning.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at søge videreuddannelse indenfor cyberområdet på ’Master in Intelligence and Cyber Studies’.

Stillingen er slået op som både civil og militær M321.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse, der har givet dig forståelse for cybersikkerhed. Du kan være samfundsvidenskabelig, civilingeniør eller have en helt anden baggrund, det vigtigste er din viden om cybersikkerhed.

Det er en fordel hvis du har erfaring med cyberområdet i forvejen. Det er også en fordel hvis du interesserer dig for, eller har erfaring med, implementering af nye initiativer eller kapaciteter. Vigtigst er dog forandringsparathed, vilje til at lære nyt og at brede din erfaring ud.

Herudover må du gerne være udviklingsorienteret, med fokus på ideer og løsninger, der skal kunne omsættes til praksis, have gode analytiske evner og være god til at formulere dig på skrift og i tale.

Helhedsorientering og evnen til at arbejde på tværs af faggrupper, såvel militære som civile, og forståelse for det at arbejde med en frivillig militær beredskabsorganisation som Hjemmeværnet er vigtigt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte chefkonsulent Sanne Brasch Kristensen, hjk-udd-sa01@mil.dk eller telefon 4050 0897.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du rette henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Diana Chabert, fps-dnc@mil.dk eller telefon 7281 9509.

Er du interesseret i stillingen. Så send en ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2023.

Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag!

Ansættelse er snarest muligt og senest 1. maj 2023.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.