Jobbet "Tilbudsingeniør til nationale og globale projekter indenfor vand og miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Suez Danmark udvider igen organisationen i Danmark og har nu brug for en tilbudsingeniør med baggrund indenfor vand, klima, miljø.  

Kunne du tænke dig at være en del af en global miljøvirksomhed indenfor vand og genanvendelige ressourcer? Synes du at miljøteknologi og bæredygtighed er vigtig?

Så er SUEZ Danmark måske din næste arbejdsplads! Vi har travlt med mange spændende opgaver indenfor vandrensning og ressource-håndtering med fokus på løsninger baseret på innovative og avancerede teknologier til både industrielle og kommunale kunder. 

Sammen med resten af vores salgs- og tilbudsteam samt vore samarbejdspartnere får du ansvar for udarbejdelse af tilbud og deltager i et vist omfang i kundemøder med kunder primært i Skandinavien. Du vil få en styrende rolle i hele tilbudsdelen på vores store projekter, som vi oftest har i hovedentreprise, hvor du håndterer 5-10 projekter pr år. Et eksempel på et typisk projekt kunne være tilsvarende det nyligt etablerede renseanlæg ved Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor SUEZ Danmark har tilbudt og efterfølgende bygget det samlede renseanlæg til at rense spildevandet fra hospitalet i samarbejde med en bygge-entreprenør og en række underentreprenører. 

Opgaven inkluderer bl.a:

  • Gennemgang og klarlægning af udbudsmateriale.
  • Indsamling af alt nødvendigt materiale i form af specifikationer, tegninger etc for at du kan udarbejde tilbud
  • Indhentning af tilbud fra underentreprenører
  • Kalkulationer og udarbejdelse af selve tilbuddet inkl alt bilagsmateriale
  • Identificere og udarbejde den rette samlede tekniske løsning til at løse kundens udfordringer i samarbejde med vores team af procesingeniører.
  • Tilbudsgivning på forstudier og pilotprojekter
  • Deltage i møder onsite for at sikre dig det bedst mulige grundlag for dit arbejde. 
  • I et vist omfang deltage og bidrage til salgsaktiviteter såsom konferencer, udstillinger, workshops og seminarer 

Til at understøtte dit arbejde har vi i Danmark et stærkt team af projektingeniører, projektledere etc, og vi har et stort supportteam i SUEZ’ globale kompetence-center i bl.a. Paris. Idet vi arbejder tæt sammen med vores hovedkvarter i Paris og arbejder for kunder i hele Skandinavien, må der forventes en vis rejseaktivitet i størrelsesordenen 10-15 overnatninger pr år.

HVEM ER DU?
Du er uddannet ingeniør indenfor vand, miljø eller klima og har måske nogle års praktisk erfaring fra en projektvirksomhed, rådgivende ingeniør, forsyningsselskab eller lignende. Vi lægger meget stor vægt på de personlige egenskaber, hvor vi forventer, du er nysgerrig og klar til at lære og lære fra dig. Du har den nødvendige struktur til at holde flere komplekse projekter ad gangen i spil. Du vil indgå i et uformelt og åbent arbejdsmiljø af kompetente og teamorienterede kollegaer, hvor initiativ og gå-på-mod forventes. Vi skal spille hinanden gode, så sparring og vidensdeling er essentielt for succes i stillingen. Da du også vil deltage i nogle kunderettede aktiviteter, forventer vi, at du har en frisk og imødekommende natur. Du bor i fornuftig køreafstand fra vores kontor i Tranbjerg.

Dansk og engelsk skal beherskes mundtligt og skriftligt, ligesom du færdes hjemmevandt i Excel, Word og Outlook. 

SUEZ DANMARK TILBYDER:
En nyoprettet stilling i et uformelt og åbent arbejdsmiljø i gode omgivelser i Tranbjerg ved Århus. Du styrer selv din arbejdstid med respekt for møder og kollegaer og har stor frihedsgrad til at tilrettelægge dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer, partnere, underleverandører og kunder. Du rapporterer til salgschefen og har en bred kontaktflade til kollegaer i såvel Danmark som Frankrig og en række andre lande, hvor vi har specialister ansat. 

Lønpakken matcher din erfaring og baggrund, og vi er klar til at sikre dig den nødvendige oplæring ved tæt samarbejde med dygtige kollegaer og igennem kurser etc. 

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder