Er du Tech-entusiast med en passion for fantastisk service, og leder du efter et studierelevant job inden for Tech-branchen, hvor du kan anvende dine kompetencer og være en del af et dynamisk team? Så er denne stilling måske det perfekte match for dig!

Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) søger en engageret IT-studerende til at forstærke vores IT-supportteam på vores hovedkontor på Frederiksberg. Vi har brug for en studentermedhjælper, der kan hjælp med en bred vifte af vores supportopgaver. I vores IT-afdeling er der en positiv atmosfære, et stærkt fællesskab og åbne døre for faglig udvikling.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i en velfungerende IT-afdeling med 12 engagerede kolleger.
  • God introduktion til dine opgaver
  • Stort ansvar, indflydelse på opgaver og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Kantineordning.

Dine ansvarsområder inkluderer

  • Opsætning og udvikling af rapporter i CRM system.
  • Kundekontakt samt oprettelse af supportsager
  • Vedligeholdelse af servicekatalog.
  • Hardware support, assistér med opsætning og klargøring af udstyr som pc'er, mobiltelefoner og iPads.
  • Vedligeholdelse af Active Directory (AD).
  • Samling og vedligeholdelse af vejledninger i Knowledge Base.
  • Oprydning og indkøb af hardware.
  • Opret og opdater teknisk dokumentation.

Vi forventer at du:

  • Har passion for support af brugerudstyr og IT generelt.
  • Har en serviceminded og udadvendt tilgang
  • Er ivrig efter at lære nyt og trives med varierende arbejdsdage.
  • Er i gang med en relevant IT-uddannelse eller lignende.
  • Kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med en struktureret tilgang.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere

Din ugentlige arbejdstid er cirka 15 timer, fordelt i vores åbningstid fra mandag til torsdag kl. 08:30-16:00 samt fredag kl. 08:30-15:30. Vi er fleksible med hensyn til dine timer og tager hensyn til dine eksamensperioder.

DAB er kendt for redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne i de almene boligafdelinger, vi administrerer. Vi værdsætter åbenhed og humor og arbejder målrettet for at levere en professionel og fagligt stærk service.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-konsulent Gert Hvidt Petersen på tlf.: 20 80 40 91

Du kan læse lidt om, hvordan det er at arbejde i DAB her: www.dabbolig.dk/om-os/velkommen-til-dab

Send din motiverede ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 7. juni 2024. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, og tiltrædelse sker efter aftale. Grib chancen for at blive en del af vores dedikerede IT-hold hos DAB!

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.