Teamleder til Operationel Sikkerhed
Vi søger en ny teamleder til Team Operationel Sikkerhed, som har ansvaret for at forebygge, opdage og håndtere sikkerhedshændelser i Statens It og for vores mere end 150 kunder og 40.000 brugere.
Vi søger en ny teamleder til Team Operationel Sikkerhed, som har ansvaret for at forebygge, opdage og håndtere sikkerhedshændelser i Statens It og for vores mere end 150 kunder og 40.000 brugere.
Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten og de ca. 40.000 ansatte.
Team Operationel Sikkerhed er en del af Center for Sikkerhed & Compliance, som har ansvaret for alle opgaver, der vedrører informationssikkerhed i Statens It, både internt og i de services, som vi leverer til mere end 150 kunder i staten. Det er Centerets opgave at imødegå og håndtere trusler, samt at indgå i tæt partnerskab med sikkerhedsmyndigheder og andre interessenter ift. implementering af statslige sikkerhedsparadigmer og ny lovgivning på området.
Om stillingen
Statens It søger en erfaren og dynamisk teamleder til vores team Operationel Sikkerhed, der vil være ansvarlig for at lede et dedikeret team af sikkerhedseksperter og -teknikere. Som teamleder vil du spille en central rolle i vores indsats for at opretholde en høj standard for cybersikkerhed og reaktion på trusler.
Teamet ”Operationel Sikkerhed” nyder højt fokus fra topledelsen og kravene til teamet er derfor tilsvarende høje. Som leder overtager du et team med et højt, fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en fri omgangstone, og hvor der er plads til hinanden og til at prøve nye værktøjer og metoder af.
Ansvarsområder
- Ledelse: Du vil være ansvarlig for at lede, motivere og udvikle et team af sikkerhedspersonale og teknikere i bestræbelserne på kontinuerligt at løfte evnen til at forhindre, opdage og håndtere cybertrusler. Du er et fyrtårn som viser retning og støtter teamet i opfyldelsen af Statens Its sikkerhedsdagsorden. Du skal kunne repræsentere teamet i forhold til de daglige sikkerhedsbreifinger og lede håndteringen af sikkerhedshændelser.
- Trusselsdetektion og -respons: Støtte teamets implementering af strategier for trusselsdetektion og -respons baseret på eks. MITRE ATT&CK-frameworket og de 11 strategier for verdensklasse CSOC'er.
- Sikkerhedsmonitorering: Støtte teamet i at håndtere og analysere alerts samt effektiv incident response.
- Samarbejde med andre afdelinger: Arbejde tæt sammen med andre afdelinger såsom netværk, it-infrastruktur og compliance for at sikre en holistisk tilgang til cybersikkerhed og bistå med at sikre at de sikkerhedsråd vi giver, er operationelle og bliver organisatorisk forankret.
- Sårbarhedshåndtering: Udvikle og implementere effektive strategier og procedurer for sårbarhedshåndtering i forhold til såvel Statens It og Statens Its kunder herunder støtte teamets identifikation, evaluering, prioritering og rettidig håndtering af sårbarheder.
Kvalifikationer
- Dokumenteret, praktisk erfaring inden for cybersikkerhed (særligt SOC operations og sårbarhedsscanninger), herunder ledelseserfaring af tekniske teams.
- Dybdegående kendskab til MITRE ATT&CK-frameworket og dets anvendelse i praksis.
- Tænker strategisk og tilpasser kommunikationsindsatsen ift. situation og målgruppe. Har blik for vigtigheden af interessent håndtering og netværksopbygning –internt såvel som eksternt og på alle organisatoriske niveauer.
- God kommunikator som mester såvel teknisk som ikke-teknisk kommunikation , både mundtligt og skriftligt.
- Evne til at træffe gode beslutninger under pres og til at gennemskue komplekse problemer.
Om os
Statens It er en veletableret driftsorganisation, med mere end 550 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk It infrastruktur og applikationsdrift. Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.
Intelligente løsninger og aktuelle teknologier er derfor en prioritet for Statens It, og her er sikkerhedsområdet ingen undtagelse.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn, og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.
Løn – og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer. Der vil blive gennemført faglig og personlighedstest, samt indhentet referencer som led i samtalen.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte områdechef Thomas Kristmar på telefon: 50879661.
Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest torsdag d. 25. april 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen pr. 1. juni 2024.
Statens It ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.