Har du teknisk erfaring og forståelse? Trives du i en værdibaseret organisation, og bidrager du med en anerkendende ledelsesstil, hvor kommunikation, tillid og respekt er nøgleordene?

KLAR Forsyning søger en teamleder til GIS, Miljø og Hydraulik til en nyoprettet stilling. Brænder du for at lede, motivere og udvikle medarbejdere, med fokus på et godt og motiverende arbejdsmiljø med vidensdeling og samarbejde? Hvis ja, så er det måske dig, vi leder efter.

Teamet består af syv engagerede medarbejdere, hvor tre af dem primært arbejder med ledningsrenovering og ledningsregistrering på vand- og spildevandsområdet, to arbejder med hydrauliske modeller indenfor regn- og afløbssystemer og to arbejder med miljøgodkendelser og opsporing af uvedkommende vand. Har du kendskab til et eller flere af områderne er det en fordel.

”KLAR Forsyning vil være klima- og energineutral i 2030, og klimapositiv, når det gælder drikke- og spildevand. Vi håndterer klimaforandringer, agerer bæredygtigt og bidrager til at opfylde FNs verdensmål. Vi arbejder strategisk med fem udvalgte verdensmål” uddrag af strategi 2024-2027

Du skal kunne se dig sig selv i KLAR Forsynings strategi.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder er at:

  • koordinere, planlægge og lede aktiviteter indenfor GIS, Miljø og Hydraulik
  • lede, engagere og understøtte syv engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
  • sikre udvikling af IT indenfor området
  • samarbejde med myndigheder
  • samarbejde om opgaver og projekter med driftsafdelingen og Team Anlæg

Vi forventer, at du:

  • har nogen erfaring med ledelse
  • er ingeniør eller har anden relevant baggrund
  • er robust og kan kommunikere konkret og målrettet
  • er god til at samarbejde og skabe gode løsninger på tværs af organisationen
  • kan anvende IT systemer bredt i den daglige opgaveløsning

Organisatorisk vil du være daglig leder af teamet GIS, Miljø og Hydraulik og referere til chef for Plan og Anlæg Frands Søbjerg Hansen. Du vil indgå i den samlede ledergruppe i KLAR Forsyning.

Til gengæld tilbyder vi dig
En spændende arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, en uformel omgangstone, højt til loftet og store frihedsgrader. Du har høj grad af indflydelse i jobbet.

Løn efter kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation. Du bliver ansat på en overenskomst mellem en relevant faglig organisation og KL. Som leder ansættes du uden højeste tjenestetid, hvilket er ensbetydende med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokost.

Stillingen er med forventet tiltrædelse den 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du synes, det er noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på SØG DETTE JOB-linket herunder. Ansøgningsfristen er onsdag den 29. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Plan og Anlæg Frands Søbjerg Hansen på mobil nr. 2814 3054.

Vi forventer at holde 1. samtaler mandag den 3. juni 2024 og 2. samtaler fredag den 14. juni 2024 i Køge.  Herimellem skal du forvente at gennemføre en personligheds- og adfærdstest samt at møde direktionen.

KLAR Forsyning som arbejdsplads
KLAR Forsyning er en ambitiøs virksomhed med højt til loftet og en uformel tone. Sammenhold, tillid og plads til udvikling og forskellighed er nøgleord i KLAR Forsyning.

Vi tilbyder vores medarbejdere faglige udfordringer og en spændende arbejdsdag i en travl virksomhed, hvor vi konstant har fokus på at opretholde en sikker drift.

Vi mener, at vækst og udvikling kombineret med sammenhold, tillid og plads til forskellighed er det bedste grundlag for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi tilbyder derfor vores medarbejdere medindflydelse og faglig udvikling via kurser og efteruddannelse samt en fleksibel arbejdsdag.

Arbejdsområderne i KLAR Forsyning
I KLAR Forsyning renser vi spildevand for vores kunder i Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner. Vi leverer vand og varme til dele af Køge Kommune samt håndterer affald og driver genbrugsplads i Greve Kommune. Vi skal i gang med at etablere fjernvarme i Stevns Kommune og skal overtage affaldsindsamling for Køge og Solrød kommuner. Derudover arbejder vi med klimatilpasning i alle fire kommuner.

Læs mere om os på klarforsyning.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder