Studentermedhjælper søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en studentermedhjælper til at bidrage til afvikling af afdelingens kur
Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en studentermedhjælper til at bidrage til afvikling af afdelingens kurser ved varetagelse af praktiske og administrative opgaver samt hjælpe med udvikling af vores digitale univers. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.
Konkrete arbejdsopgaver
Afdelingen afholder kurser i klinisk farmakologi for læger, sygeplejersker og jordemødre i Region Hovedstaden. Der bliver afholdt ca. 100 kursusdage om året. I forbindelse med kurserne har vi brug for hjælp til praktiske og administrative opgaver.
Eksempler på konkrete arbejdsopgaver i teamet:
- Organisering af kursusmateriale: Printe materiale, samle relevante vejledninger og pakke kursistmapper med relevant materiale
- Bistå kursusafvikling i form af at fragte kursusmaterialer samt hjælpe med værtsrollen på vores kurser
- Være medredaktør og udvikler af afdelingens digitale univers på fx LinkedIn og Instagram
- Hjælpe med udarbejdelse af månedsbrev til de regionale netværk for medicinansvarlige sygeplejersker i Region Hovedstaden
Arbejdstiden vil være afhængig af kursusaktiviteten, men er relativ fleksibel.
Vi søger en studentermedhjælper som:
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Er entusiastisk og møder nye udfordringer med åbent sind, nysgerrighed og gå på mod
- Har flair for IT og digital kommunikation
- Gode formidlingsevner og erfaring med opslag på sociale medier
- Har gode samarbejdsevner, er fleksibel og servicemindet
Vi tilbyder:
- En fleksibel hverdag med mulighed for at være en del af et undervisningsteam bestående af læger, sygeplejersker og farmaceuter
- Mulighed for at erhverve viden indenfor klinisk farmakologi
- At indgå i et tværfagligt team med sparring med ambitiøse kolleger
Stillingen
- Max. 10 timer/uge i dagstid
- Arbejdssted: Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, opgang 20C, 2.sal
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
- Send motiveret ansøgning og CV via nedenstående link
- Ansøgningsfrist: 19. februar 2024.
- Samtaler afholdes løbende
- Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til
Kursusleder Signe Broholm, Tlf: 38 63 55 23, signe.sofie.jonsbo.broholm@regionh.dk.
Kursusleder Anne Hastrup: Tlf: 38 63 55 22, anne.hastrup.larsen@regionh.dk
Om afdelingen
Klinisk Farmakologisk Afdeling betjener hele Region Hovedstaden og bidrager til, at patienter og sundhedspersonale anvender lægemidler på en måde, der gavner patienter og samfund bedst muligt. Afdelingen har derfor en hel del undervisnings- og formidlingsopgaver.
Klinisk Farmakologisk Afdeling har omkring 60 ansatte. De ansatte består af læger, farmaceuter, sygeplejersker og sekretærer. Desuden har vi et varierende antal Ph.d.-studerende, farmaceut- og medicinstuderende i afdelingen. Vi samarbejder med alle kliniske afdelinger i regionen, praksissektoren, hospitalsdirektioner og en lang række eksterne samarbejdspartnere.
Du kan læse nærmere om vores aktiviteter på hospitalets hjemmeside.
LinkedIn: Klinisk Farmakologisk Afdeling
Instagram: Klinfarmbbh