Skibsinspektør til Søfartsstyrelsen
Vil du være en del af Søfartsstyrelsens arbejde med at påvirke fremtidens rammer for skibsfartens grønne omstilling og teknologiske udvikling?
Vil du være en del af Søfartsstyrelsens arbejde med at påvirke fremtidens rammer for skibsfartens grønne omstilling og teknologiske udvikling?
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af Søfartsstyrelsens arbejde med skibsfartens grønne omstilling og teknologiske udvikling, og som samtidig vil indgå i myndighedsarbejdet med servicering, tilsyn og godkendelser af maritime aktiviteter, skibe, rederier og andre maritime aktører som uddannelsesinstitutioner og autoriserede virksomheder.
Om jobbet
Du bliver en del af vores kontor ”Sikre Skibe”, hvor du som skibsinspektør kommer med bidrag ind i det tværgående samarbejde med enhedens øvrige kollegaer. Derudover vil du også indgå som en del af vores øvrige skibsinspektører, der fremmer vækst og sikkerhed på det maritime område. Dine opgaver vil derfor spænde bredt og blandt andet omfatte:
De mere klassiske opgaver som skibsinspektør:
- Teknisk og operativt tilsyn og godkendelsesarbejde med skibe, rederier og andre maritime aktører.
- Håndtering af henvendelser fra borgere, søfarende, rederier, producenter og andre.
- Samarbejde med andre dele af den offentlige administration og ministerområdet vedrørende lovgivning, tilsyn og godkendelser af skibe og martime aktiviteter.
Øvrige opgaver kan være:
- Belysning af eventuelle problemstillinger igennem risikobaserede godkendelse af projekter vedrørende grøn omstilling og teknologisk udvikling.
- Facilitering og styring af projekter ved at inddrage relevante interessenter lpå tværs af fagligheder
Det er vigtigt, at du er serviceminded og kommunikerer i øjenhøjde i skrift og tale. Du skal gennem konstruktiv dialog med borgere og erhverv bidrage til at understøtte og fremme dels sikkerhedsarbejdet i deres aktiviteter og drift og dels at erhvervet har vilkår som understøtter fortsat vækst og mulighederne for deres virke.
Du får mulighed for at specialisere dig inden for forskellige fagområder med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i samarbejde med gode kollegaer. Arbejdet vil bestå i en vekselvirkning mellem kontorarbejde og synsarbejde ude om bord.
Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at du er med til at tilrettelægge arbejdstid og opgavevaretagelse, så der også er plads til andet end arbejde. Arbejdsstedet vil være i Korsør.
Om dig
Der er flere veje til stillingen som skibsinspektør i Søfartsstyrelsen. For at bestride stillingen vil det være en fordel, hvis du kommer med en uddannelse som maritim ingeniør eller maskinmester, og har skabt et maritimt fundament igennem erfaring til søs. Men vi ser ligeså gerne en ansøgning fra dig, som er nyuddannet.
Din maritime erfaring kan komme fra skibsfart eller fiskeri, og det er vigtigt, at du:
- Er fagligt stærk, serviceminded og fleksibel.
- Kan agere rollemodel og kommunikere sikkerhed.
- Er udadvendt og opsøgende, og at du formår at målrette budskaber til de enkelte interessenter.
- Er en god formidler og kan kommunikere godt i skrift og tale – både på dansk og engelsk
Som person arbejder du fleksibelt og kan samarbejde på tværs af faggrænser, og du har lyst og evne til at drive projekter og indgå i projektorienteret organisationer. Du kan skabe og bevare overblik samt tage styring på de mangfoldige opgaver, der er forbundet med planlægning og gennemførelse af projekter. Du arbejder selvstændigt, og du er løsnings- og serviceorienteret.
Information og ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning via ”søg stillingen” til højre i annoncen eller via vores hjemmeside www.jobsfs.dk. Din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 29. maj 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at holde 1. runde samtaler i uge 23 og 2. runde samtaler i uge 24.
Der kan forventes anvendt anvendes test i rekrutteringsprocessen.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller snarest derefter. Ansættelsen sker som maritim ingeniør efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller maskinmester efter gældende overenskomst.
Bemærk venligst, at arbejdspladsen er placeret i Korsør. Søfartsstyrelsen er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi arbejder uafhængigt af tid og sted.
Du kan få flere informationer om stillingerne ved at kontakte overskibsinspektør Torsten Arnt Olsen på tlf. 72 19 61 13 eller overskibsinspektør Niels Skriver på tlf. 72 19 63 13. For generelle informationer om ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33. 70 61.
Søfartsstyrelsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den maritime sektor. Se mere om at arbejde i Søfartsstyrelsen på vores hjemmeside www.jobsfs.dk.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.