Jobbet "Senior Software Udvikler til 3D Scanning Applikation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af TRIOS Scanning SW team og hjælp os med fortsat innovation indenfor digital tandpleje og behandling!
3Shape udvikler og producerer nogle af verdens bedste 3D scannere og software løsninger til tandlægeindustrien. Den intraorale scanner TRIOS er vores flagskib og revolutionerer allerede i dag dental undersøgelser og behandlinger for patienter i hele verden, gennem digitalisering af traditionelle analoge arbejdsgange, og ved erstatning af fysiske tandaftryk med højpræcisions digitale 3D scans.

For at sikre fortsat innovation leder vi efter endnu en senior software udvikler til vores TRIOS Scanning Software team.

Om jobbet
Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede udviklere, som har ansvaret for de centrale 3D scanning workflows og de værktøjer og funktioner som manipulerer og interagerer med 3D scan modellen, analyserer og visualiserer data. Med udgangspunkt i din erfaring som udvikler får du en aktiv rolle i teamet og i videreudviklingen af TRIOS Scanning applikationen. Udover kollegaerne i teamet vil du samarbejde tæt med andre software teams samt hardware teamet som udvikler vores intraorale scannere. Vi bruger Scrum som udviklingsproces, og har daglig interaktion med vores vidende og dygtige Product Owner, og vi besøger jævnligt vores kunder for at lære og få input til udviklingen.

Dine opgaver:

  • Analysere: Giv nye features en god start ved at bidrage til at definere løsninger og Epics i et tæt samarbejde med SW arkitekter, UX designere og Product Owner.
  • Bygge: Implementere nye features med vægt på god kodestandard i et stærkt fagligt miljø. Der lægges vægt på unit testing, peer reviews etc.
  • Forbedre: Vær med til at forbedre softwarekvaliteten gennem løbende refactoring, alternative løsningsmetoder og bugfixing. Tag endvidere del i optimering af processen via jævnlige retrospectives.
  • Mentoring: Du ser det som en naturlig del af din rolle at være med til at løfte mindre erfarne kolleger.
  • Kommunikere og vidensdele: Din erfaring og viden om kode og arkitektur deler du ud af og bruger den aktivt i samarbejde med kolleger både internt i teamet og i andre teams.

Vi arbejder i C#, .NET, WPF, og benytter tools som Visual Studio, TeamCity, Jenkins, og GitHub.

Kvalifikationer

  • Du har en længere videregående uddannelse som fx ingeniør, datalog eller lign.
  • Du har minimum 5 års erfaring fra et professionelt softwareudviklingsmiljø.
  • Du har viden om, og erfaring med, objektorienteret programmering og principper for god kodestruktur.
  • Flydende i engelsk, både i skrift og tale.
  • Engageret og initiativrig, ansvarlig, pragmatisk, med stærke samarbejdsevner.
  • Det er et plus, men ikke et krav, hvis du evt. har kendskab til eller udviklingserfaring med 3D grafik, geometrisk processering, linear algebra.

Vi tilbyder

  • En attraktiv kontoradresse tæt på Kongens Nytorv i København
  • En sundhedspakke, så du kan holde dig sund og rask
  • En lækker og varieret frokost fra vores fremragende kokketeam
  • Et levende og internationalt miljø med sociale, mangfoldige og højtkvalificerede kollegaer – vi er mere end 40 nationaliteter
  • Et godt socialt miljø med mange sammenkomster og sociale klubber
  • Et fleksibelt miljø både på kontoret, og når du arbejder hjemmefra

Sådan ansøger du
Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via linket "ansøg".

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Vi bakker op om og er dedikeret til mangfoldighed og mener, at vejen til at opnå de bedste forretningsresultater er at skabe mangfoldighed blandt medarbejderne i vores virksomhed.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om 3Shape
For at få mere at vide om 3Shape kan du besøge vores Instagram her og vores hjemmeside her.

Har du brug for flere oplysninger om jobbet?
Kontakt Line Hassenkam Pedersen på lhp@ing.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.