Senior projektleder til udfordrende anlægsprojekter i højspændingsnettet
Er du motiveret af projektledelse i et udviklende projektmiljø, hvor vi er med til at bygge og forny de anlæg, som bliver hjørnestenen i omstilling
Er du motiveret af projektledelse i et udviklende projektmiljø, hvor vi er med til at bygge og forny de anlæg, som bliver hjørnestenen i omstillingen til fremtidens grønne energisystem? Så har du chancen for at få nogle af de bedste rammer i Danmark for at udleve din ambition og udvikle dine færdigheder.
Du bliver en del af afdelingen Projektledelse, hvor projektledelse af komplekse anlægsprojekter er vores fagdisciplin, og hvor styringsområder som tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø, risiko, leverandører samt projektdeltagere og interne og eksterne interessenter er i fokus. Teamet består pt. af 15 engagerede projektledere, og flere nye kolleger er på vej. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
Ansvar for egne projekter og tæt tværfagligt samarbejde
Der er fuld fart på den grønne omstilling af energisystemet, hvilket øger vores projektaktivitet, og derfor søger vi en ny kollega. Vi har en stor projektportefølje, som spænder fra nybygning af store internationale transmissionslinjer og -anlæg til større omstruktureringer og renoveringer i det eksisterende eltransmissionsnet.
Din opgave bliver at gennemføre større anlægsprojekter i eltransmissionsnettet støttet af en projektorganisation bemandet med fagspecialister inden for de relevante tekniske fagdiscipliner, plan- og myndighedsprocesser m.m. Succeskriterierne er, at projekterne gennemføres inden for rammerne af godkendt business case og med opfyldelse af de projektmål, som er aftalt med styregruppen. Ofte vil et særligt fokus være, at projektet kan håndtere miljø- og myndighedsgodkendelser samt etablere et godt samarbejde med eksterne interessenter, fx. lodsejere, borgere og øvrigt lokalsamfund, på effektiv vis. Vi arbejder inden for rammerne af en faseopdelt projektmodel, som er baseret på principperne i PRINCE II.
Du løser opgaven i tæt samarbejde med et projektteam bestående af tekniske projektledere og specialister, og som vores nye projektleder får du ansvar for den overordnede projektledelse af forskellige projekttyper, fx:
- At bygge, renovere og ”forskønne” luftlednings- og kabelforbindelser i højspændingsnettet
- At bygge og renovere stationer og stationskomponenter, fx transformere og GIS-anlæg
- At gennemføre projekter for eksterne samarbejdspartnere, som ønsker tilslutning af produktions- eller forbrugsanlæg til eltransmissionsnettet, fx datacentre samt vindmølle- og solcelleparker
Du kan se frem til et udfordrende og udviklende job, hvor du får en nøglerolle i projekter, der spiller direkte ind i den grønne omstilling. Du indgår i et projektmiljø med høj faglighed, som du også bidrager til at videreudvikle.
Resultatorienteret projektleder med fokus på samarbejde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring med branche relevant projektledelse. Alternativt har du en anden teknisk baggrund kombineret med erfaring fra lignende opgaver, hvor du har arbejdet struktureret med projektledelse. Hovedsagen er dog, at du har nogle års erfaring med projektledelse og brænder for at videreudvikle dig som projektleder.
Det forventes også, at du har en grundlæggende uddannelse inden for projektledelse og har kendskab til gængse projektstyringsværktøjer som f.eks. MS Project eller lignende planlægningsværktøj. Sprogligt behersker du dansk og engelsk som arbejdssprog, både i skrift og tale.
Du arbejder struktureret og med stort overblik og fokus på resultater, og som person er du samarbejdsorienteret og evner at involvere og motivere andre, herunder større projektteams. Samtidig bevarer du roen og det gode humør i nye eller pressede situationer, og har sans for at forhandle dig frem til de løsninger, der er behov for. Du kommer til at arbejde i et åbent og projektorienteret miljø, hvor det er afgørende, at du både evner at kommunikere tydeligt og se dine projekter i en tværorganisatorisk sammenhæng.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, snarest muligt. Vi holder samtaler løbende (1 samtale online og 2. samtale i Fredericia), og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Teis Hedemand på tlf. +45 8121 2131.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder