Jobbet "Rådgivende ingeniør til HVAC-installationer og simuleringer i industrien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en stærk rådgiver og projektleder, der kan kortlægge, definere og gennemføre tekniske projekter fra idé til implementering? Har du også erfaring indenfor projektering af ventilation og projektledelse af installationsentrepriser - og måske lyst til at blive vores interne fagspecialist på området - så kunne det være dig vi søger til vores kontor i Aarhus (Tilst).

OM JOBBET
Som vores nye kollega får du spændende og varierende opgaver. Du refererer til lederen for Engineering og bliver en del af et dedikeret team, der udvikler og rådgiver omkring innovative løsninger, processer og anlæg, der bringer virksomhederne videre i deres grønne omstilling.

Du får til opgave at designe og projektere HVAC installationer hos eksisterende og nye kunder. Du vil i samarbejde med kunderne og de øvrige rådgivere i afdelingen være med til at definere og udvikle projekterne hos kunderne. Projekterne kan tage flere former og gennemføres som ren projektledelse, projektering og projektledelse eller totalentrepriser. Samtidig får du til opgave at understøtte løsningsforslag og beregninger med simuleringer og analyse af indeklima og reguleringer gennem digitale simuleringsværktøjer.

Dine overordnede arbejdsområder vil være:

  • Afholdelse af kundemøder, hvor der identificeres optimeringspotentialer og behov Design, projektering og 3D tegning af HVAC installationer
  • Digital simulering af indeklima og reguleringer
  • Prissætning af projekter og udarbejdelse af tilbud
  • Udarbejdelse og præsentation af løsninger ud fra både energi, økonomi og produkt
  • Indhentning af tilbud fra leverandører i forbindelse med den givne opgaveløsning
  • Samarbejde med leverandører i projektet
  • Projektgennemførelse og implementering af løsning
  • Klæde kunderne på til en bæredygtig grøn omstilling, der involverer deres samlede værdikæde, leverandører og samarbejdspartnere

OM DIG
Du er en stærk projektleder med et skarpt kommercielt øje for ”grønne” optimeringsmuligheder i industrien. Du har en relevant baggrund som ingeniør med speciale indenfor HVAC installationer og minimum 3 års erfaring - gerne fra industrien.

Enten har du erfaring med ventilation og VVS eller også ligger din erfaring inden for varmepumper og installationer. Ligeledes har du erfaring med projektering og tegning af tekniske installationer indenfor HVAC på diagram niveau.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med 3D tegning i Revit eller lign. samt erfaring med software til designmodeller/simulering af indeklima og installationer (fx IES VE, IDA ICE, BSIM eller lign.). Alt andet lige, har du lyst til at drive denne udvikling inden for digitalisering gennem dynamisk simulering. 

Du har gerne en bred viden inden for energiområdet og er en stærk projektleder, der kan tænke i helhedsorienterede løsninger. Dette kombineret med en god forretningsforståelse sætter dig i stand til at se muligheder og optimeringspotentialer hos kunderne, og du er heller ikke bange for selv at opsøge nye projektmuligheder hos nye såvel som eksisterende kunder. Du motiveres endvidere af at fungere som kundernes rådgiver lige fra projekt-scope til endelig løsning. I den forbindelse er du vant til at arbejde med projektmodeller som rammeværk for dit virke ligesom du også selvstændigt laver beregninger inden for energiområdet.

OM OS
EnergySolution er et uvildigt rådgivningsfirma der hjælper industrivirksomheder med grøn omstilling. Det gør vi gennem vores to primære forretningsområder; energirådgivning og bæredygtighedsrådgivning.

Vi er en virksomhed med fokus på udvikling, og en uformel kultur med handlekraft, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi værdsætter et godt grin. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor der er fokus på at lykkes som hold gennem sparring og samarbejde, som betyder, at alle bliver dygtigere hver dag og har opgaver, der giver værdi for kunden og for miljøet.

Hos os får du en hverdag i gode rammer, indflydelse på egen arbejdsdag, og kan skabe en afbalanceret hverdag med afveksling mellem arbejde på kontoret og hos vores kunder. Du vil opleve en ledelse, der bakker dig op i prioritering af opgaver og ved evt. udfordringer. Goder og sociale aktiviteter er prikken over i’et hos os.

P.t. er vi 25 dedikerede medarbejdere med et højt fagligt niveau på hovedkontoret i Tilst og på vores lille satellitkontor i Holstebro. Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og mulighed for ugentlige fælles aktiviteter bl.a. fredags- morgenmad & -løb samt sociale arrangementer.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Vi glæder os til at modtage en kort motiveret ansøgning og CV, som du sender til lhp@ing.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.

ANSØGNINGSFRIST
Vi vurderer ansøgningerne løbende.

YDERLIGERE

Hvis du er interesseret i ovenstående stilling eller andre lignende stillinger, så tøv ikke med at tage kontakt til rekrutteringskonsulent, Line Hassenkam Pedersen, på lhp@ing.dk
Vi står altid klar til at tage en uforpligtende og fortrolig snak omkring stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvis du ansøger stillingen, så skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.