Event- og kommunikationspraktikant til professionelle events og konferencer.

Udvid dit netværk og få masser af ansvar og relevant erfaring.

Har du lyst og evner til at arbejde med events og kommunikation? Og ønsker du at udvide dit netværk og skabe kontakt til de største aktører inden for tech-branchen?

Her har du en enestående mulighed for at være med til at udvikle, promovere og afvikle Danmarks største IT-sikkerhedsmesse, som vores nye praktikant.

Tech Relations er en del af Teknologiens Mediehus og har som opgave at producere og afholde en lang række events, der er med til at sætte den teknologiske dagsorden.

Din rolle vil være at deltage i koordinering, konceptudvikling, markedsføring, kommunikationsplanlægning - samt afholdelse af vores events, som bl.a. inkluderer Digital Tech Summit og Ingeniørens Jobtræf. Du kan se hele vores event kalender her.

Digital Tech Summit er Nordens største deep-tech konference, og det årlige mødested for forskere fra landets universiteter og deres partnere fra dansk erhvervsliv. Messen bliver afholdt i Øksnehallen d. 30.-31. oktober 2024 med omkring 60 udstillere, +100 keynotes og oplæg. I 2023 var der 5.000 deltagere. Ingeniørens Jobtræf er en jobmesse der forener studerende og relevante virksomheder indenfor tekniske studieretninger. Messen bliver afholdt på Campus Navitas, Aarhus Universitet d. 31. november med ca 1000 studerende og 40 udstillere.

Du bliver en del af et ambitiøst team i vores interne bureau Tech Relations. Kulturen er uhøjtidelig, og vi hylder de gode ideer – hvad enten de kommer fra praktikanten eller chefen.

Arbejdsopgaver

Din vigtigste opgave bliver at assistere projektlederne med afvikling af Digital Tech Summit og Ingeniørens Jobtræf. Det indebærer følgende:

  • Sende og indsamle information til og om speakers.
  • Opdatering af event-hjemmesiden og arbejde i back end generelt.
  • Marketing på tværs af kanaler
  • Promovering af messen på digitale platforme ved bl.a. bannerannoncer.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af messen - inklusiv deltagelse.
  • Kommunikation med og håndtering af speakers før, under og efter messen.

De resterende arbejdsopgaver tilpasser vi løbende efter din profil, behov og ønsker.

Om dig

  • Du er udadvendt af natur og får energi af andre mennesker.
  • Du har stor interesse i at blive bedre til at planlægge, afholde og evaluere events.
  • Du er struktureret, initiativrig og selvstændig.
  • Du er god til at formulere dig skriftligt.
  • Din uddannelse er underordnet, så længe du vil kaste dig ud i ovenstående opgaver.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Men du kan hurtigt få en masse ansvar - hvis du er klar til det. Stillingen er derfor utrolig lærerig.

Ansøgning

Send din ansøgning + CV til projektleder og kommunikationsrådgiver: Lisbeth Dahl Kristensen på ldk@ing.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller vil have uddybet specifikke områder, er du velkommen til at kontakte: Lisbeth Dahl Kristensen, (der selv startede i stillingen i sin tid) på tlf: 21 94 22 99.

Vi regner med en praktikperiode fra omkring 19. august - 22. november 2024, men er fleksible og kan aftale nærmere, så det passer med dit studie.

En mulighed kunne være at starte deltid i august og gå fuldtid fra 1 september - 22 november.

Frokost og arbejdscomputer samt en arbejdsstation er inkluderet, men herudover er stillingen ulønnet.

Arbejdssted: Teknologiens Mediehus, Kalvebod Brygge 33 1560 Kbh V.

Læs mere om os på https://teknologiensmediehus.dk