Teknologiens Mediehus er den største udgiver af medier om teknologi og videnskab i Danmark. Vi producerer journalistik inden for alle områder af teknologi, ingeniørfag, it og naturvidenskab, og vores medier spænder over avis- og magasinproduktion, live events, messer, websites, nyhedsbreve og podcasts.

Vi er et mediehus bestående af en bred vifte af faggrupper. Vi er journalister, udviklere, rådgivere, digitale specialister, analytikere, salgskonsulenter mm., som alle arbejder tæt sammen på vores kontor på Kalvebod Brygge i København. Vores virke spænder bredt udover det journalistiske. Vi har bl.a. en jobforretning henvendt til tekniske specialister og afholder store events som eksempelvis V2 Security. Fælles for vores produkter er, at de alle er centreret omkring teknologi og teknologiens påvirkning af samfundet bredt i Danmark.

Praktikant i Audience-afdelingen 

Som praktikant skal du bl.a hjælpe os med at lave e-mail kampagner for vores annoncører, markedsføre messer og seminarer, lave quizzer og konkurrencer, som vi kan markedsføre via nyhedsbreve og sociale medier. Dine arbejdsopgaver omfatter derfor bl.a.: 

  • Forfatning af tekster, som formidler komplekse teknologiske emner og samtidig engagerer og konverterer
  • Medvirke til at finde vinkler og emner til markedsføring af vores messer og seminarer
  • Medvirke til at opsætte nyhedsbreve, tilmeldingssider til messer/seminarer og SoMe kampagner
  • Hjælpe med at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere omkring kampagner, de kører på vores medier

For at varetage praktikantstillingen, ser vi rigtig gerne, at du:

  • Er studerende på en videregående uddannelse, hvor der er fokus på kommunikation, markedsføring, lingvistik, retorik, dansk eller lign. 
  • Har lyst til at arbejde i en kommerciel orienteret afdeling, hvor der er fokus på at servicere og rådgive vores annoncører og samarbejdspartnere
  • Taler og skriver dansk ligeledes kan begå dig på engelsk
  • Finder teknologi, digitalisering og videnskab spændende

Her tilbyder vi:

  • En unik mulighed for at udvikle dine skrivefærdigheder og få praktisk erfaring med redskaber som nyhedsbreve/e-mail marketing, gamification, SoMe mm.
  • Tæt samarbejde med erfarne fagfolk inden for teknologi, markedsføring og journalistik
  • Fleksibel praktikplan, der passer til dine studieforpligtelser
  • Frokostordning

Praktikken er ulønnet, så du skal kunne få merit for dit praktikophold.

Ansøgning
Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, så send dit CV til Frederik Fønss Stilling, Teamleder af Analytics & Audience, på mail: ffs@ing.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!