Jobbet "Praktik efterår 2024 – Projektledelse og DGNB" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du på udkig efter en praktikplads til efteråret 2024? Vi har mange byggeprojekter landet over, og vi glæder os til at tilbyde dig et spændende praktikforløb, hvor du kan kickstarte din karriere i byggebranchen.

Som praktikant på vores hovedkontor i Silkeborg har du mulighed for at lære mere om arbejdet med projektering, projektledelse og DGNB inden for byggeri. Du vil få et godt indblik i projektlederrollen og bl.a. deltage i granskningsprocesser samt projekteringsmøder med vores rådgivere.

Vi planlægger dit praktikforløb sammen med dig

Vores ambition er, at du som praktikant får et spændende, ansvarsfuldt, fleksibelt og sjovt praktikforløb, som gør dig klogere på dit fremtidige arbejdsliv.

Hos Birch Ejendomme bygger vi både rækkehuse og etageejendomme, og vi udvikler selv byggeprojekterne i tæt samarbejde med vores rådgivere. Du får derfor en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed, hvor vi har projekterne i hus fra den gode idé til nøglefærdigt byggeri, og derfor varetager både projektudvikling, byggestyring og bygherrerollen.

Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en uddannelse som bygningskonstruktør, byggekoordinator eller bygningsingeniør
  • Har gåpåmod og et godt humør
  • Er motiveret og har lyst til at omsætte teoretisk viden til praktisk erfaring
  • Har lyst til at få et indblik i livet i byggebranchen

Som praktikant hos os tilbyder vi dig bl.a.

  • Erfaring med projektledelse, økonomi, DGNB mm.
  • Ansvar og relevant erhvervserfaring til CV’et
  • Erfaring med flere faser inden for byggeri
  • En arbejdsplads hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø vægtes højt

Klar til at søge?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Projektering Anders Vikkelsø på tlf. 93 63 44 51 eller mail: anvik@birchgm.dk

Praktikopholdet er i efteråret 2024 og som udgangspunkt 37 timer om ugen med opstart i starten af august. Samlet varighed og timeantal aftales nærmere, så det tilpasses dit studie.

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning snarest muligt via linket.

Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark. Vi bygger på et bredt, tværfagligt samarbejde. Derfor har vi samlet størstedelen af værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige, men også til vores sociale arrangementer.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.