Jobbet "Netanalytiker til transiente analyser " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle Danmarks fremtidige eltransmissionsnet, der som led i den grønne omstilling står over for milliardinvesteringer de kommende mange år? 

Som netanalytiker i afdelingen Anlægsanalyse, får du mulighed for at anvende din solide viden inden for højspænding og stærkstrøm, samtidig med at du får direkte indflydelse på det fremtidige danske elsystem i både analyse- og projektfasen. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i enten Fredericia eller Ballerup.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor og hjemme.

Bliv specialist i transiente beregninger
Du indgår i en nyoprettet afdeling, der i dag består af ni specialister, som har ansvaret for isolationskoordination og spændingskvalitet, i relation til design af fremtidens eltransmisionsprojekter og tilslutning af VE-produktion og større forbrugere, herunder PtX-anlæg. Afdelingen har en primær rolle i at løse de tekniske udfordringer forbundet med kabellægning af transmissionsnettet, og transitionen til et elsystem, bestående af konverterbaserede produktions- og forbrugsenheder, samt nye udlandsforbindelser. Dette leder til nye og spændende projekter, herunder fx:

  • EMT-fænomener, som udfordrer og stiller nye krav til den måde vi designer og bygger eltransmissionsnettet på.
  • Harmoniske forstærkningsfænomener, hvor der skal udvikles nye og forbedrede analysemetoder til bestemmelse af de tekniske løsninger.

For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du har viden om EMT-fænomener, samt hvordan man undersøger og afdækker disse. Dertil formår du at omsætte denne viden til konkrete løsninger fx i form af afværgende tiltag, som design af spændingsafledere. Det er samtidigt en fordel, men ikke en nødvendighed, at du besidder kompetencer i spændingskvalitet, herunder harmoniske forstyrrelser. Du kan se frem til en spændende rolle, hvor du arbejder på et højt fagligt niveau og får det tekniske ansvar for at udføre isolationskoordinationsanalyser. Samtidig bliver du del af et professionelt fagmiljø, hvor du har mulighed for at fordybe dig i avancerede analysemetoder og modeller for hele det danske transmissionsnet.

Opgaverne er derfor specialiseret, og kan omfatte følgende:

  • Opbygge EMT-modeller i PSCAD vha. netækvivalenter med network reduction i PowerFactory og efterfølgende verificering af modeller med loadflows og kortslutningsberegninger i PowerFactory modeller.
  • Modellere kabler ud fra geometriske data.
  • Udføre koblingstransientstudier og temporære overspændingsstudier i PSCAD.
  • Udvikle kompetencer indenfor EMT-fænomener for HVDC-anlæg.
  • Definere den fremtidige strategisk retning for området i samarbejde med dine kollegaer.

Speciale i stærstrøm og en god tilgang til samarbejde
Du har ideelt en kandidatuddannelse eller en ph.d. med speciale i elektriske stærkstrømsystemer, men det vigtigste er at du at kan redegøre for, at du har tilegnet dig lignende kompetencer på anden vis, fx igennem konkret erfaring med isolationskoordinationsopgaver. Samtidig har du erfaring med EMT-analyser i PSCAD, ligesom det er en fordel, hvis du har erfaring med PowerFactory. Da du navigerer i et internationalt miljø, behersker du engelsk på forhandlingsniveau, da du fx vil indgå i samarbejdet med eksterne specialistkollegaer fra andre TSO’er og universiteter.

På det personlige plan har du en analytisk og systematisk tilgang til dine opgaver. Du er selvstændig og har let ved at tilpasse dig nye og varierende aktiviteter, ligesom du formår at videreudvikle og optimere værktøjer og arbejdsprocesser i forbindelse med dine opgaver. Du prioriterer at være social og formår at vidensdele dine specialiserede kompetencer til dine kollegaer i- og uden for afdelingen. Ligeledes er du en dygtig kommunikator, og du formår at formidle svært tilgængeligt stof til ikke tekniske kyndige.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 5. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler den 12.juni (1.samtaler online) og 19. juni (2.samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Michael Jørgensen på +45 6124 3348. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.