Firmabeskrivelse

Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S er et verdensførende globalt kontraktlaboratorium på lægemiddelområdet, og vi servicerer den farmaceutiske industri med mikrobiologiske og kemiske analyser, proceskontrol samt rådgiver om laboratorieydelser efter GMP.

Brænder du for at arbejde med mikrobiologiske og pharmaceutiske analyser og er du klar til at blive en del af et passioneret team? Så har vi praktikpladsen til dig.

Jobbeskrivelse

Vi søger en laborantpraktikant med opstart i september. I vores laboratorium vil du komme til at arbejde med mikrobiologiske og pharmaceutiske analyser og vil gennemgå et spændende, udfordrende og udviklende praktikantforløb. Du vil blive en del af et team med dygtige kollegaer i en virksomhed, hvor kvalitet og faglighed prioriteres højt.   

Mikrobiologisk laboratorium
Mikrobiologisk laboratorium i Glostrup udfører mikrobiologiske analyser af pharmaceutiske produkter, for mange danske og en del udenlandske virksomheder. Vi udfører et stort antal forskellige analyser, hvilket betyder, at to dage sjældent er ens hos os. Analyserne omfatter klassiske mikrobiologiske dyrkningsmetoder efter Ph. Eur., USP og ISO-metoderne, mikrobiologisk identifikation ved Microseq og Maldi-TOF, endotoxin-test, substratfremstilling, substratkontrol, hygiejnemonitorering, valideringer og meget mere. Vi arbejder i henhold til GMP og er godkendt til dette af flere forskellige myndigheder, herunder lægemiddelstyrelsen og FDA.

Forløber og afsluttes dit praktikforløb tilfredsstillende, kan der være mulighed for en efterfølgende fastansættelse.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer:

  • Du skal have afsluttet grundforløbet på en Laborantskole eller Erhvervsakademi for at kunne komme i betragtning til praktikpladsen
  • Du har erfaring med IT, da det indgår som en naturlig del af dine arbejdsopgaver
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Personlige kvalifikationer:

  • Du arbejdet struktureret og detaljeorienteret for at sikre kvaliteten i dine arbejdsopgaver
  • Du er selvkørende og ansvarsbevidst
  • Du er mødestabil og har et stort drive
  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til dit arbejde
  • Du tager initiativ og er god til at tilegne dig ny viden
  • Du trives i et hektisk miljø og kan bevare overblikket samt det gode humør – også når det går stærkt
  • Du er omhyggelig og er glad for rutineprægede, så vel som afvekslende opgaver

Yderligere informationer

Vi tilbyder en praktikplads, hvor du vil få en afvekslende og lærerig hverdag i et arbejdsmiljø med højt tempo, godt humør og en uformel omgangstone. Du vil komme til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor effektivitet og kvalitet er i højsædet.

Arbejdstid: Du vil indgå i afdelingens arbejdsplan. Dine ugentlige 37 timer vil typisk blive placeret i tidsrummet 06:00-18:00 i hverdage.

Arbejdssted:  Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup.

Tiltrædelse: 1. september 2024 under hensyntagen til din uddannelsesplan.

Ansøgning:
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer på pdf. senest d. 30. juli 2024 ved at klikke på ”jeg er interesseret”. Ansøgninger via mail vil ikke komme i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Salgs- og forretningsudviklingsdirektør Michael Timm på michael.timm@bpt.eurofinseu.com eller Teamleder June Smith Birch på junesmith.birch@bpt.eurofinseu.com.

Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.