Junior Technical Lead til store el-infrastrukturprojekter
Er du nyuddannet eller har nogle års erfaring med kabelinstallationsprojekter?
Er du nyuddannet eller har nogle års erfaring med kabelinstallationsprojekter? Og vil du være en del af nogle af Danmarks største el- infrastrukturprojekter? Så har vi jobbet til dig.
Du bliver tilknyttet et konkret projekt, hvor du bliver involveret i alle dele af projektets livscyklus. Du får et dybt indblik i og kendskab til, hvordan vi arbejder i projektteams, og hvordan de forskellige roller bidrager ind i projekterne. Vi forestiller os, at du om et par år vil være klar til at rykke videre til en rolle som selvstændig i et projekt.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.
Vær med til at udbygge elsystemet for indpasning af vedvarende energi
Du bliver en del af afdelingen Ledningsanlæg, som hører under selskabet Eltransmission i Energinet. I Eltransmission bygger og vedligeholder vi det danske elnet og energiens udlandsforbindelser, så elsystemet er klar til fremtidens behov. Det projekt, du bliver en del af, indeholder kabellægning af 150kV kabler og evt. efterfølgende mastenedtagning.
Du indgår i en højt specialiseret faggruppe på 22 personer, som har ansvaret for at gennemføre kabel- og luftledningsprojekter – vi bidrager med den tekniske ekspertise og specialistopgaver i projekterne. Din rolle som Technical Lead vil være et tæt samarbejde med din projektleder. Du bliver sidemandsoplært og koblet på en af vores erfarne Technical Leads, der sikrer en effektiv og ansvarsfuld oplæring. I har ansvaret for alt teknikrelateret arbejde i projektforløbet og vil arbejde tæt sammen med projektlederen fra start til slut.
Dine arbejdsopgaver favner bredt og indeholder blandt andet:
- Sikre teknisk input til Indkøb af materialer og arbejdsydelser
- Leverandør- og entreprenørstyring i samarbejde med Projektleder
- Kabelinstallation, nedgravning og systemtest
- Projektplanlægning og myndighedsbehandling
- Overlevering af dokumentation til Asset
Du vil være med, hvor tingene sker
Du er formentlig nyuddannet fra en stærkstrømsteknisk uddannelse, og du har et ønske om at lære og udvikle dig, så du over tid bliver mere og mere klar på til at indgå i egne projekter. Du er videbegærlig og byder gerne ind med den viden, du har bygget op gennem studiet eller din erfaring. Du er engageret og beslutsom, når det kommer til at sikre fremdrift, og du formår at bruge dit åbne og forstående væsen til at kommunikere præcist. Desuden har du let ved at gennemskue komplicerede problemstillinger, og du kan omsætte teori til praktiske løsninger. Du lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, og du arbejder selvdrevent, metodisk og struktureret. Sidst men ikke mindst har du en inkluderende fremtoning og et personligt drive, der sikrer, at vi sammen får projekterne i mål.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "ansøg". Vi afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dianna Høgh på telefon 61 24 43 89. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder