Jobbet "IT-Tekniker med lyst til at gøre en forskel i Forsvaret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
Koncern IT er en af landets største IT virksomheder som beskæftiger sig med en bred vifte af spændende drifts- og udviklingsopgaver.

Vi har en blandet kultur bestående af både civile og militære kolleager, som alle holder arbejdspladsens miljø professionelt og fokuserer på en større national sags tjeneste.

Du får en spændende stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for indflydelse. Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som fordrer en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Du får en leder, som praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer individuel kompetenceudvikling højt.

Kort fortalt, får du en arbejdsplads som vægter åbenhed, ærlighed og loyalitet højt og aldrig går på kompromis med et godt arbejdsklima og glade medarbejdere.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Datacenter Sektionen i Koncern IT, hvor du sammen med resten af dit team, kommer til at arbejde med den centrale kerne indenfor IT og teknologi, fx varetagelse af drift, vedligeholdelse, design, udvikling og projektering.

Dine opgaver kan blandt andet være:
• Design, udvikling og implementering af Forsvarets centrale IT-infrastruktur
• Planlægning, koordinering af test, evaluering og videreudvikling af systeminfrastruktur
• Administration af servere, serverrum og lagrings- og backupsystemer.
• Koordinering af serviceaftaler og dokumentation, således Compliance opretholdes.
• Overvågning af driften af de digitale systemer.
• Sikring af datanetværk og netværksforbindelser
• 3rd level support ved major incidents, dyb fejlfinding samt root cause analyser.
• At sikre fælles programmer, systemer og mobile enheder kører stabilt.

Du deltager på leverancesiden og designer fremtidens løsninger i fællesskab med dine kollegaer, arkitektur funktionen og vores leverandører.

Herudover vil du komme til at varetage den rationelle opbygning af den distribuerede systeminfrastruktur.

Om dig
Vi søger dig, som ønsker at gøre en forskel i Forsvaret og for Danmark og som kan trives i en uforudsigelig hverdag, hvor det nogen gange går hurtigt. Du er en holdspiller med stort H, nem at omgås og aldrig bleg for at hjælpe og dele ud af alle dine guldkorn til dine kollegaer.

Vi forestiller os, at du:
• Er en erfaren Seniortekniker.
• Kommunikerer med alle niveauer, samt formidler dyb teknisk indsigt målrettet modtagerens faglige indsigt, både verbalt, på skrift og i tegninger.
• Har en solid baggrund inden for Core infrastruktur drift, vedligehold, 3rd level support og fejlfinding i miljøer, som der er både regulerede og komplekse.
• Kan udarbejde teknisk dokumentation, således at compliance opretholdes.
• Kender og anvender de bedste metoder og værktøjer til løsning af opgaverne.
• Følger teknologi trends inden for fagområdet, samt er up to date på egen fagpraksis.
• Byder ind med erfaring fra større komplekse Enterprise miljøer, underlagt særlige krav til sikkerhed og arbejdsgange (Finans, Luftfart, Medicinal, Forsyning og Myndigheder).
• Taler og skriver Dansk og engelsk.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du kan støtte med kompetence og erfaringer på Windows server 2019 eller nyere version, samt har viden om Azure.

Fagligheds tags:
AD, DNS, GPO, DHCP, ADFS, KMS, DFSN, Automation, Design, Arkitektur, Udvikling, MS Server Suite, Azure og Powershell.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Dit tjenestested vil være i Hvidovre og der vil være begrænset rejseaktivitet mellem landsdelene

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Datacenteret, major Gert Nørgaard på telefon 7281 4691

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til specialkonsulent Ask Blicher hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5576.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2023 Vi forventer at afholde løbende samtaler.

Stillingen er til besættelse 1. april 2023 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som eksamensbevis mv.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.