Jobbet "Ingeniør med stærkstrømskompetencer til fastsættelse af tekniske krav i elnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I dette job får du en central rolle i at understøtte den grønne omstilling ved at sikre, at vi stiller de nødvendige tilslutningskrav til alle fremtidens elanlæg, herunder energiøer og power-to-X (PtX) samt sol- og vindenergi. Rollen medfører derfor mange interessante tekniske og juridiske problemstillinger for det nuværende og fremtidige elforsyningssystem. 

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Du er med til at sætte rammerne for tilslutning af nye anlæg
Afdelingen har ansvar for processen, når nye produktions- og forbrugsanlæg skal tilsluttes til elnettet – herunder at sikre, at de lever op til de tekniske krav til anlæg i elsystemet. Derudover varetager afdelingen opgaver relateret til internationalt driftssamarbejde og driftssupport. Afdelingen består af 18 kompetente medarbejdere med meget varierende fagprofiler og er kendetegnet ved godt samarbejde, høj trivsel og faglig sparring.

Du får en central rolle i at sikre, at vi stiller de nødvendige krav til alle fremtidens elanlæg, så vi sikrer forsyningssikkerhed og elkvalitet i det samlede elsystem. Derfor må du også have et skarpt blik for, hvordan lovgivning spiller sammen med de tekniske krav.

Eksempler på opgaver kan være at:

  • Opdatere tekniske tilslutningskrav efter behov – herunder sparre med specialister, afholde aktørmøder, skrive høringsbreve osv.
  • Opdatere teknisk forskrift for elektrisk lagring (batterier)
  • Sparre med tilslutningsingeniører og investorer/developere om hvilke krav, der gælder for hvilke anlæg
  • Deltage i europæiske arbejdsgrupper om tekniske tilslutningskrav

Når du er kommet godt ind i opgaverne, har du opnået dybgående indsigt i eksisterende tilslutningskrav for såvel produktion og forbrug som HVDC-anlæg, hvilket gør dig i stand til at vejlede interne og eksterne om krav og regler – ligesom du allerede har opdateret en eller flere tekniske forskrifter.

Forhandlingsvant stærkstrømsingeniør
Vi forventer, at du har solid teknisk forståelse for stærkstrømsteknologi/-anlæg samt kendskab til lovgivning og regler om elsystemet. Samtidig er du ideelt en erfaren mødeleder – også for større forsamlinger – hvor du er i stand til at lytte og vægte ønsker op mod systemkrav og ikke mindst stå på mål for, hvorfor vi vælger den pågældende løsning.

Som person er du et roligt gemyt, der kommunikerer velovervejet og er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk. Derudover er du detaljeorienteret og struktureret i din tilgang til opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 12. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler 16. juni (1. samtale online) og 24. juni (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chefingeniør Flemming Brinch Nielsen (61 24 44 29) eller afdelingsleder Jeanette Bodi Sørensen (24 28 61 13).

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. Det betyder, at du samt din ægtefælle/samlever ved ansættelse undersøges i Politiets registre.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder