Jobbet "Ingeniør med interesse for udviklings- og regelarbejde, trafikafvikling og sikkerhed ved vejarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde med at forbedre sikkerhed og fremkommelighed ved vejarbejder på Danmarks vejnet? Har du lyst til at være med til at sætte retningen og udvikle vejreglerne indenfor dette område? Så er du måske vores nye kollega.

I Vejdirektoratet har vi både vejarbejderen og trafikanten i fokus, og bidrager til at sikre fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejderne. At arbejde med at finde det rette niveau for afmærkningen kræver god viden om afmærkning, arbejdsmiljø, arbejdsprocesser og lovgivning mm. I opgaverne indenfor vejregler for trafikafvikling ved vejarbejderne er der derfor et stort fokus på samarbejde med entreprenører, arbejdstilsyn, kommuner, politi og øvrige aktører.

Opgaver der sætter rammer  
Du vil blive involveret i opgaver i forbindelse med vejregelgruppen Vejregler for Trafikafvikling, hvor man drøfter og fastlægger regler, som hjælper udbydende og udførende i at skabe den rette afmærkning ved gennemførelsen af vejarbejder. Arbejdet foregår i en bredt sammensat gruppe med deltagelse fra kommuner, Arbejdstilsyn, entreprenører og fagforening. Gruppens arbejde omfatter udvikling af publikationerne Vejledning af færdselsregulerende foranstaltninger, Håndbog for afmærkning, beskyttelsesniveauer, principtegninger og tilhørende udviklingsopgaver mv. Desuden gives input til revision af Bekendtgørelse for af-mærkning ved vejarbejder. 

Udviklingen indenfor området står ikke stille, og regelarbejdet udvikler sig derfor også i takt med det. Af den grund gennemføres løbende en række udviklingsopgaver for at afdække adfærd og ageren i forhold til afmærkningen af vejarbejderne – både i relation til de udførende og til den passerende trafik. Udviklingsopgaver sker på tværs af Vejdirektoratets fagligheder og afdelinger og med ekstern inddragelse.

Stillingen kan desuden omfatte opgaver indenfor andre faglige områder bl.a. revision af Bekendtgørelse for særtransporter og Vejregelgruppe for arrangementer.

Kendskab til trafikafvikling, afmærkning ved vejarbejder og arbejdsmiljø
For at kunne arbejde med opgaverne i samspillet mellem trafikafviklingen, afmærkningen og hensynet til arbejdsmiljøet, er det væsentligt, at du har kendskab og erfaring til disse forhold.

Vi ser gerne, at du

  • er uddannet ingeniør
  • har erfaring med vejreglerne – særligt Afmærkning ved vejarbejder
  • bringer din faglighed og erfaring i spil i opgaveløsningen
  • agerer respektfuldt og løsningsorienteret over for både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • er udadvendt, serviceminded og kommunikerer godt både i skrift og tale

Din nye afdeling
Du bliver en del af afdelingen Myndighed Øst og Arbejdsmiljø, hvor vi udsteder tilladelser til bl.a. råden over vejareal, gravetilladelser på statens veje øst for Storebælt samt tilladelser til kørsel med særtransporter i hele landet. Desuden har vi det faglige ansvar for at udvikle og understøtte varetagelsen af arbejdsmiljøet på Vejdirektoratets opgaver. 

I afdelingen er vi 31 ansatte fordelt i hele Danmark og vi har et velfungerende distancesamarbejde med en del virtuelle møder. Vi lægger stor vægt på både de faglige og de sociale kompetencer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Afhængig af dine kompetencer og erfaring vil der være mulighed for indplacering som specialkonsulent.

Vi tilbyder favorable arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider mv.

Forventet ansættelsesdato er den 1. september 2023.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, Fløng, 2640 Hedehusene.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere om os, eller giv os et ring
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Myndighed Øst og Arbejdsmiljø, Jørgen Sand Kirk, 20404028, mail kir@vd.dk

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 19. juni 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Ved
hæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder