Praktikken
Du vil få en bred praktisk erfaring i form af alsidige opgaver, der vil udvikle dig fagligt både inden for dit speciale, projektledelse, anlægsteknik og byggeri generelt. Du vil i samarbejde og selvstændigt skulle løse dine opgaver, og med tiden få ansvaret for enkelte dele af et projekt, hvor du får mulighed for sætte dit personlige aftryk. Vi sørger naturligvis for, at du bliver godt introduceret til entreprenør- og anlægsarbejdet og oplært i projektstyring, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling. Som praktikant i VAM bliver du tilknyttet vores lokation i Brabrand ved Aarhus og vores hovedkontor i Vester Alling. Afdelingerne støtter VAMs kerneområder og kernekunder, hvor vi har et stort fokus på at fastholde og udbygge gode kunderelationer samt at levere et godt resultat til kunden, hvor kvaliteten er i top fra opstart til aflevering.

Teamet
Du bliver en integreret del af vores team, som består af dygtige og engagerede medarbejdere med holdånd og gå på mod. Ud fra din uddannelsesplan og kompetencer, vil du blive præsenteret for varierende opgaver, som du løser i tæt samarbejde med nærmeste projektleder eller formand. Du kan glæde dig til at spare med tidligere praktikanter, der i dag er projektleder trainees i virksomheden og med den øvrige organisation af tekniske assistenter samt vores tilbudsansvarlig.

Opgaver og ansvar

  • Projektinddragelse og granskning fra opstart til afslutning.
  • Opmåling af mængder til udførsel og kalkulationsopgaver.
  • Deltage i ressourceplanlægning og materialebestilling.
  • Udførelse af digital kvalitetssikring.
  • Kalkulation af opgaver i Sigma i samarbejde med den ansvarlige projektleder eller chef.
  • Deltage i sikkerheds- og byggemøder både eksternt og internt.
  • Indblik i projektøkonomi, fakturering og udarbejdelse af aftalesedler.

Hvem er du?

  • Vi forventer, ar du er ved at uddanne dig til bygningskonstruktør eller ingeniør.
  • Nysgerrig på at afprøve teori med praksis i samarbejde med projektteamet.
  • Har god tegningsforståelse og flair for IT.
  • Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel.
  • Har forståelsen for at kommunikation og dialog er vigtige redskaber for godt samarbejde.
  • Taler flydende dansk.

Hvorfor vælge praktik i VAM? 
Du får en praktik i en spændende virksomhed med mange fagligt dygtige kollegaer og ledere, hvor tonen er uformel og strukturen er flad. Vi lytter og byder dine inputs og idéer velkommen, så vi i fællesskab løser hverdagens udfordringer, og finder den bedste løsning til kunden. Efter endt uddannelse, vil der være mulighed for at blive trainee i virksomheden med løn efter kvalifikationer, overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil og en række personalegoder, som fx deltagelse i sociale arrangementer. Vi kan også tilbyde et studiejob sideløbende med den sidste del af din uddannelse.

Vil du med på holdet?
Kan du se dig selv hos VAM, så skriv kortfattet om dig selv og upload dit CV via vores hjemmeside. Vi vil løbende indkalde til samtaler, og din praktik starter og slutter i overensstemmelse med din uddannelsesplan.

Yderligere oplysninger kontakt
Områdechef, Hans Peter Amstrup, Brabrand på tlf. 27 61 28 37 eller mail: hpa@vam.dk. Områdechef, Christian Pannerup, Vester Alling på tlf. 28 94 136 9 eller mail: cpj@vam.dk

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfidner.