Hard FM-Specialist til DSB Ejendomme
Har du en teknisk baggrund inden for bygningsinstallationer, og vil du være med til at sikre, at vores stationer, bygninger og installationer fremstår så driftssikre som muligt gennem et tæt samarbejde med vores leverandør på området?
Har du en teknisk baggrund inden for bygningsinstallationer, og vil du være med til at sikre, at vores stationer, bygninger og installationer fremstår så driftssikre som muligt gennem et tæt samarbejde med vores leverandør på området?
I DSB har vi outsourcet vores facility management på ejendomsdrift og vedligehold til Aarsleff. Vi leder efter en hard FM-specialist, som kan tale entreprenørens sprog, og som bliver motiveret af samarbejdet og dialogen med vores leverandør.
Det endelige formål med jobbet som Hard FM-specialist er, at vores passagerer får en sikker og behagelig oplevelse, når de rejser med os, og at vores interne kunder får den support, de har behov for.
Hvad kommer du til at lave?
Det bliver dit ansvar at følge op på, at vores leverandør lever op til den kontrakt, vi har indgået, på områder som eksempelvis el, CTS og overvågning.
Dine opgaver kommer typisk fra vores kollegaer i togdriften, administrationen eller forretningen. Det kan fx være indberetning af fejl, som skal udbedres, brand eller andre bygningsskader og større eller mindre projekter, som skal iværksættes af Aarsleff og TKE, som tager sig af vores elevatorer, rulletrapper og handicaplifte.
Ud over selve bygningerne og stationerne dækker dit arbejdsområde vores overvågningscenter og tryghedspakker på stationerne, værksteder på flere adresser, vores 7-Elevenbutikker og vedligehold af rejsekortautomater og billetautomater på stationerne, kortlæsere og eltavler i vores administrationsbygninger. Alt dette gennem vores leverandøraftale med Aarsleff.
Arbejdsområdet dækker hele landet, og der vil være lidt rejseaktivitet i forbindelse med inspektioner – også på mere fjerntliggende lokationer.
Jernbanesikkerheden er en væsentlig grundsten i arbejdet med facility management. Vi udfører fysisk inspektion med stikprøver på, om vores leverandører lever op til kravene om jernbanesikkerhed med tilhørende certifikater ifm. sporspærring, strømafbrydelser og anden færdsel på banen.
Derudover står du på mål for, at vores leverandør leverer de rapporter, vi har brug for – så vi altid er fuldt opdateret på vores ejendomsdrift. Det handler bl.a. om status på igangværende projekter, økonomien rundt om dem, og at pris, tid og materialer modsvarer vores rammeaftale.
”Vi bliver typisk først involveret, når noget går skævt, så bestilleren er frustreret. Men alligevel møder jeg engagerede, glade mennesker, som er virkelige stolte af at arbejde i DSB. Jeg nyder at bruge min VVS-viden og pædagogiske tilgang.” Fortæller Søren, som har været hos DSB i 5½ år og har en baggrund som VVS-installatør og underviser.
En typisk arbejdsdag
Vores primære job er foran computeren, men vi er af og til ude at besøge projekter.
Afvigelser og fejl bliver typisk indberettet af medarbejdere i DSB til Aarsleff. Hvis medarbejderen ikke er tilstrækkeligt teknisk vidende, så spørger Aarsleff os, og vi besøger måske stedet sammen for at kortlægge den rette løsning.
Du får en afvekslende hverdag med plads til egen tilrettelæggelse og styring - med mulighed for at arbejde hjemmefra op til et par dage om ugen, når det passer ind i dit og teamets arbejde.
I dag har du måske et møde med projektlederen fra Aarsleff vedr. en elinstallation, som skal opdateres, og så har en af kollegaerne fra vores kommercielle organisation kontaktet dig pga. en ikke-udbedret fejl på en billetautomat. Senere har du et møde med din FM-kollega fra Århus, hvor I skal tale om et mindre renoveringsprojekt, som dækker hele landet.
Resten af din dag går med at løse specifikke problemer, som har med vores kontrakt at gøre, besvare spørgsmål, følge op og ajourføre igangværende opgaver, hvor du samler eventuelle uregelmæssigheder i form af data til brug for kontraktledelsen.
Hvem er vi i ”Kontraktstyring Hard FM”?
Vores team dækker kontraktstyring af facility management på el, VVS, jernbanesikkerhed, tag- og bygningskonstruktioner. Vi har desuden en kollega dedikeret til den juridiske og administrative del af arbejdet.
Vi skal i alt være ni, og tre af os sidder i Århus, mens seks arbejder fra Telegade i Høje Taastrup sammen med repræsentanter fra Aarsleff. Lige nu leder vi efter to specialister til Høje Taastrup.
Hos os er der gode mulighed for efteruddannelse og faglig opdatering. Det gør os langt bedre til at udføre vores arbejde.
”Vi er gode til at bakke op om hinanden i teamet. Både inden for vores eget domæne men også på tværs af fagområder. Så er vi godt klædt på til dialogen med leverandøren” Beretter Søren videre. Søren arbejder med contract management som teknisk inspektør på VVS-området.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger en person med en faglig baggrund som fx maskinmester eller elinstallatør.
Det vigtigste er, at du ønsker at bruge din faglige baggrund til et konstruktivt samarbejde og en god dialog med vores leverandør.
Derudover forestiller vi os, at du
- Kan forstå kontraktmateriale og anvende det konstruktivt
- Bliver motiveret af være opsøgende over for vores leverandør og vores interne kunder i forretningen/togdriften/administrationen.
Hvad kan DSB tilbyde dig?
- En arbejdsplads i Høje Taastrup i lyse kontorer, tæt på offentlig transport.
- At vi tager din udvikling alvorligt – vi tilbyder kurser, uddannelse, "learning-by-doing" og seminarer på vores lækre konferencested på Knudshoved
- Fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde op til to dage om ugen
- Et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.
Vores personalegoder omfatter
- Gratis transport med DSB til og fra arbejde, mulighed for at bruge dit togkort i fritiden og fire årlige rejser med din familie
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og et fuldt medlemskab til alle centre i Fitness World – du betaler bare skatteværdien.
- Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling
- Sund og lækker frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 6. april 2023. Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og evt. eksamensbevis snarest. Du kan også vælge at uploade din ansøgning som en kort videopræsentation.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt teknisk chef Martin Sørensen på telefon 2468 4245
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder