Jobbet "Erfaren maskiningeniør søges til konstruktion og support" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvis du interesserer dig for mekanik og kan lide et meget alsidigt job, hvor du følger dine konstruktioner gennem alle faser lige fra tegnebræt til idriftsættelse hos kunden, har vi dit næste drømmejob.

En del af dit job vil gå ud på at konstruere dele til excenterpressere, hvilke kan være alt fra dimensionering af tandhjul, svinghjul og friktionskoblinger til simulering af udbøjninger og vibrationer i pressestativer. Det er derfor en vigtig forudsætning for din succes i jobbet, at du er god til at lave statiske og dynamiske simuleringer af mekaniske systemer i et CAD-program – gerne Creo.

En stor del af jobbet vil også gå ud på at modificere på eksisterende pressere, som aktivt kører produktion hos vores mange, forskellige kunder. Der vil derfor også være en del kontakt og dialog med vores kunder, hvor du skal skræddersy løsninger efter deres behov. Kalkulation og tilbudsskrivning er derfor også en del af arbejdsopgaverne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med produktionen, hvor du vil være deres nærmeste sparringspartner – og omvendt. Hos PMB arbejder vi sammen på tværs af afdelinger for at få helheden med.

En vigtig del af jobbet er også at supportere vores kørende teknikere, som bor rundt omkring i hele Danmark. Her skal du supportere dem med eksempelvis korrekt valg af reservedele, leveringstider og priser.

Der er ikke to dage, som er ens hos PMB.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen i dagtimerne. Du får egen firmatelefon, arbejdscomputer samt betalt bredbåndsforbindelse på din privatadresse. Der er også mulighed for at flekse, hvis du har behov for at møde senere eller gå tidligere.
Vores fabrik ligger centralt i Borup med kun fem minutters gåafstand fra Borup Station.

Kvalifikationer

  • Du er uddannet maskiningeniør, enten civil- eller diplom
  • Erfaren inden for CAD
  • Erfaren inden for FEA og kan fortage både statiske- og dynamiske simuleringer
  • Godt all-around kendskab til mekanik
  • Erfaren inden for teknisk tegning
  • Du arbejder godt sammen med andre
  • Det er en fordel, hvis du er god til Creo
  • Det er en fordel, hvis du har forstand på CAM
  • Det er en fordel, hvis du også har en håndværksmæssig baggrund, men ikke et krav
  • Det er en fordel, hvis du har beskæftiget dig med maskinsikkerhed
  • Du er kreativ og er i stand til at tænke ud af boksen
  • Du har ordenssans og er grundig med at lave udførlige styklister
  • Du er indstillet på at yde en ekstra indsats i travle perioder

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte adm. direktør Rune Eriksen på tlf. 2399 0226

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Kort om Povl Møller
Povl Møllers Maskinfabrik A/S er grundlagt i 1921 og har igennem årene specialiseret sig i fremstilling og servicering af excenterpressere, centralsmøringsanlæg og tilbehør. Til dato har Povl Møller næsten produceret 7000 pressere til hele Norden. Det er de mange års erfaring med kvalitet og højt serviceniveau i fokus, som adskiller os fra andre aktører.