Jobbet "Erfaren byggeleder til klimatilpasningsløsninger, landskab og byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en erfaren byggeleder til vores kontor i Høje Taastrup. Du får ansvaret for realiseringen af nogle af landets mest markante klimatilpasningsprojekter, samt andre synergiprojekter i såvel urban og landskabelig kontekst. I denne rolle skal du både bistå vores projekterende landskabsarkitekter og ingeniører med fokus på bygbarhed og du skal skabe gode rammer og frugtbare samarbejder med bl.a. entreprenører i projekternes anlægsfaser.

Vi arbejder målrettet på at designe til fremtiden og med hjælp fra vores koncept Future Ready, indarbejder vi udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer. Du får adgang til internationale faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt.

Dit team
Du bliver en del af vores afdeling for Klimatilpasning og Byudvikling som består af  kollegaer, der har stor faglig bredde inden for bl.a. landskabsarkitektur, hydraulik, anlægsteknik, driftsplanlægning og meget andet. Afdelingen har kontor i både Høje Taastrup og Århus, og er kendetegnet ved en høj grad af tværfagligt samarbejde og stor faglig nysgerrighed. Vi arbejder med en bred vifte af projekter, som bl.a. omfatter regnvandshåndtering, stormflodssikring og kystbeskyttelse, synergiprojekter i urbane miljøer, landskabs- og naturprojekter samt byggemodninger.

Du kan se mere om, hvad vi arbejder med her:
Klimatilpasning og byudvikling | WSP
(12) WSP i Danmark - Klimatilpasning & Byudvikling: Overview | LinkedIn

Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig personligt og fagligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper og støtter hinanden.

Dine opgaver og primære ansvar vil bestå i:

  • Byggeledelse af klimatilpasnings- og byudviklingsprojekter, herunder løsninger til håndtering af regnvand og oversvømmelser.
  • Bistand til ingeniører og landskabsarkitekter ift. at fremme bygbare og bæredygtige løsninger.
  • At fremme gode projektsamarbejder med vores kunder og andre projektparter, herunder entreprenører.

Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen igennem sparring med kollegerne og erfaringsindsamling fra opgaveløsninger.
Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende: 

  • Du har relevant uddannelse inden for landskabsarkitektur, ingeniørfag eller lignende.
  • Du har erfaring med klimatilpasning og vandhåndtering eller med andre relevante anlægsprojekter i forbindelse med byudvikling.
  • Du har erfaring med byggeledelse og tilsyn samt samarbejde på tværs af fagområder.
  • Du brænder for at arbejde i teams og med tæt kontakt til dine kollegaer, kunder og andre projektparter.

Whats in it for you
Vi går op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker. Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine med to go aftensmad, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.
Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Sådan ansøger du
Send os en motiveret ansøgning med CV og relevante dokumenter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Fog på 2020 4060 eller via mail på jesper.fog@wsp.com
Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler

Om WSP
Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 60.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.