Jobbet "Engageret og selvstændig studentermedhjælper i Center for IT og Medicoteknologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medicoenheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af regionens hospitaler. 

Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder. Vi servicerer et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger. Dette kan være alt fra operationsrobotter over hjerte/lungemaskiner til sprøjte- og infusionspumper. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed, men også deltagelse i projekter, aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, flere større byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.

Du kommer til at indgå i sektionen Almen Medico, som rummer medarbejdere på alle regionens hospitaler. Stillingens base er på Gentofte Hospital, hvorfra vores supportgruppe hjælper med overordnede og tværgående opgaver, og du vil indgå i et lille team af dygtige akademikere og studentermedhjælpere. 

Dine vigtigste arbejdsopgaver 
Som studentermedhjælper hos os vil du komme til at arbejde med et bredt spænd af opgaver, hvor du bl.a. skal medvirke til indkøb og registrering af udstyr, nogle gange også meget hands-on. Supportgruppen er sektionens udvidede ledelsesorgan og der forekommer også opgaver som fornyelse/genforhandling af serviceaftaler, projektdeltagelse og andre administrative opgaver såsom rekruttering, implementering af strategi, udformning af organisationsdiagrammer mv.

Personlige egenskaber og kompetencer 
Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor IT, teknisk, natur- eller sundhedsvidenskabelig retning, og at du:

  • har mere end 2 år tilbage af din uddannelse 
  • kan arbejde 10-15 timer om ugen indenfor normal arbejdstid.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst 
  • har situationsfornemmelse og kendskab til, hvordan man færdes på et hospital 
  • er nysgerrig og går ind i alle opgaver med en engageret tilgang
  • er serviceminded og kan betjene alm. håndværktøj
  • er fleksibel og gerne vil lære nyt og udvikle dig.

Vi tilbyder 

  • et afvekslende ansættelsesforløb, hvor læring er i fokus
  • fleksible arbejdstider, som kan planlægges ud fra dit studie
  • engagerede og teknisk dygtige kollegaer, som kan bidrage til at give et større indblik i medicoteknisk udstyr samt dets brug og begrænsninger  
  • generel indsigt i det medicotekniske univers, en stor og spændende organisation og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Østermand på telefon 2035 3833 eller mail michael.oestermand@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 10-15 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV elektronisk til os ved at benytte vores e-rekrutteringssystem. Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt - dog senest den 31. maj 2024.