Jobbet "Engageret laborantpraktikant til Eurofins VBM Laboratoriet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har mange års erfaring med både små og store projekter - alt fra kunstgræsbaner, boliger, motorveje, jernbaner/metro til store broforbindelser. Derudover hjælper vi vores kunder med miljødelen i anlægsprojekter, hvor specielt overskudsjord ofte er en betydelig del af projektet. Vores analyser udføres på en række forskellige materialer til anlægsprojekter heriblandt vejmaterialer og tilslagsmaterialer til beton og asfalt (grus-, sand, ler samt materialer stabiliseret med cement og/eller kalk).

Jobbeskrivelse
Hos Eurofins VBM Laboratoriet A/S i Rødovre søger vi på nuværende tidspunkt en dygtig og energisk laborantpraktikant med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du vil blive en del af en af verdens største og mest ambitiøse laboratorievirksomheder, hvor du kan se frem til et spændende udviklings- og læringsforløb. I din tid som laborantpraktikant vil du indgå i vores forskellige laboratorieteams sammen med dygtige og engagerede arbejdskollegaer.

Hos os har du mulighed for at præge hverdagen, hvad enten det angår idéer til nye arbejdsområder, brug af ny teknologi eller andre tiltag til gavn for både virksomhed og medarbejdere. Der er meget kort vej mellem ledelsen og medarbejderne og koblet med en uformel stemning, søger vi at få det meste ud af vores medarbejderes viden og idéer.

Hvis du har lyst til at arbejde på et laboratorium med de ovenstående værdier, hvor fleksibilitet, alsidighed, og troværdighed er i højsædet, er Eurofins VBM Laboratoriet A/S noget for dig.

Dine primære arbejdsopgaver vil indebære:

  • Vejtekniske laboratorieforsøg
  • Analyser indenfor betontilslag
  • Arbejde med og vedligehold af udstyr og maskiner, fx sigter, vibrationsbord og standard proctor
  • Kvalitetsarbejde i henhold til ISO 17025 (DANAK)

Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer

  • Du har afsluttet grundforløbet på en laborantskole eller Erhvervsakademi
  • Du har lyst til at arbejde med kvalitetsforbedringer og optimering af eksisterende processer under anvendelse af bl.a. LEAN
  • Du forstår, skriver og taler dansk, samt har godt kendskab til IT og Office-pakken

Personlige kvalifikationer

  • Du arbejder godt selvstændigt, har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du er villig til at udfordre traditioner i forhold til at effektivisere processer
  • Du er mødestabil, positiv og har et stort drive
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og arbejder struktureret og systematisk  
  • Du har flair for at planlægge arbejdsdagen og få afsluttet dine opgaver
  • Flere arbejdsprocesser kan være fysisk krævende, hvorfor det er vigtigt, at du trives med dette

Yderligere informationer
Vi tilbyder:

Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens største laboratorier. Forløber og afsluttes dit praktikforløb tilfredsstillende, vil der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Tiltrædelse og ansættelsesperiode:
Tiltrædelse hurtigst muligt. Der er tale om en fuldtidspraktikperiode på et år.

Arbejdstider:
Du vil indgå i afdelingens arbejdsplan. Dine ugentlige 37 timer vil være placeret i tidsrummet mellem kl. 07.00-18.00 på hverdage.

Arbejdssted:
Gunnekjær 26, 2610 Rødovre

Vil du vide mere
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Laboratorieleder Natassia Jensen. Du kan læse mere om Eurofins VBM Laboratoriet A/S på www.VBMlab.dk og www.eurofins.dk.

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning, uddannelsespapir og andre relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret" hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat og opfordrer derfor til, at du ansøger hurtigst muligt.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder