Jobbet "Elektrikerlærling inden for styring og regulering med fokus på grøn energi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du mod at udføre serviceopgaver til lands, til vands og i luften? Kunne du tænke dig en uddannelse i en af verdens førende virksomheder inden for energieffektive styringsløsninger med stort fokus på den grønne omstilling? Så se med her!

I DEIF er vi på en vækstrejse med et stærkt ønske om at gøre en forskel i verden. Vores ambition er at være trendsætter inden for klimavenlige løsninger på det globale marked for energieffektive og sikre styringssystemer. Vi ønsker at være den foretrukne samarbejdspartner inden for energieffektivitet og anerkendt for vores intelligente platforme og produkter, som anvender ny teknologi til smarte løsninger.

Vi søger en elektrikerlærling til opstart i 2024
Som elektrikerlærling i DEIF A/S får du bredt indblik i elektrikerfaget og solide kompetencer inden for styring og regulering og vedvarende energi. Du bliver en del af vores Serviceafdeling, der hver dag yder professionel service og rådgivning til vores globale kunder og partnere. Under det nøje planlagte og strukturerede uddannelsesforløb vil du få en masse spændende opgaver, som matcher dine kompetencer og evner.

”Som elektrikerlærling i DEIF’s Serviceafdeling får du en meget spændende og alsidig hverdag. Du vil komme med på serviceopgaver i både ind- og udland og få mulighed for at blive udstationeret til et af vores datterselskaber i udlandet”, fortæller afdelingsleder, Daniel A. Sandgaard.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:

  • Byg af tavler og testtavler/udstyr
  • Vedligehold af testtavler og testudstyr
  • Montage af demokufferter og demoudstyr
  • Udføre opgaver on-site
  • Projektstyring
  • Træning i DEIF’s produkter
  • Indkøb af varer

Da vi har kunder verden over, skal du forvente rejseaktivitet under uddannelsesforløbet.

Som lærling hos DEIF vil du blive tilknyttet vores interne netværk af elever og lærlinge, som lige nu består af 13 personer, der er under forskellige uddannelser. Du vil opleve et meget inkluderende og uformelt arbejdsmiljø, som bygger på et godt kollegialt sammenhold.

Vores forventninger til dig
Som person motiveres du af at arbejde selvstændigt, og det falder dig naturligt at tage ansvar. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne indimellem haster og andre gange er mere langsigtede og kræver stor grundighed. Sidst men ikke mindst har du lyst til at lære og dygtiggøre dig inden for elfaget med fokus på den grønne omstilling.

Det er et krav, at du har en afsluttet eksamen fra en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og at du er interesseret i at tage linjen inden for styring og regulering eller linjen inden for grøn energi.

Hvad kan du forvente af DEIF?
Vi kan tilbyde dig et job i en stærkt værdibaseret organisation, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at få succes. Selvom DEIF er en global virksomhed med kolleger i mange forskellige lande, er vi forenet i et stærkt ønske om at gøre det bedste for vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med fokus på løbende læring, selvstændig opgaveløsning og udstrakt samarbejde.

DEIF er meget optaget af social ansvarlighed og samfundsansvar, og vi har et helt særligt fokus på bæredygtighed. Vi har derfor indført vores eget etiske regelsæt (Code of Conduct), der bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside https://career.deif.com/recruitment/job-openings/. Vi gør opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Daniel A. Sandgaard på dsa@deif.com eller +45 9614 5776.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set oplsaget på Jobfinder.