Jobbet "Direktør til Hvidovre Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvidovre Kommune søger en ny direktør, der kan og vil tage både et tværgående direktionsansvar for byudvikling og ansvaret for Klima, Miljø og Teknikområdet samt for Kultur og Fritidsområdet

Du bliver direktør i en kommune med ca. 53.500 borgere, og vi har det hele: grønne arealer, lystbådehavn, spændende, forskellige bymiljøer, et rigt foreningsliv og et stort erhvervsliv. Der er alt fra landsbymiljø til moderne tæt og lav bebyggelse, fra bindingsværk til moderne byggeri og fra gadekær til Filmby.

Som direktør bliver du en del af en velfungerende enhedsdirektion, en central rådgiver for Hvidovre Kommunes politikere og den direkte leder af tre dygtige centerchefer.

Dine ansvarsområder er byudvikling, Klima, Miljø og Teknikområdet samt for Kultur og Fritidsområdet, hvor du skal sikre driften og den løbende udvikling af kerneopgaverne indenfor dine ansvarsområder. Det er veldrevne områder, og områder, der er kendetegnet ved høj kompleksitet og store, ambitiøse projekter. Det stiller særlige krav til dig som direktør om at kunne zoome ind og ud og at være nærværende, synlig og samarbejdende. Hvidovre Kommune arbejder med flere store udviklingsprojekter som f.eks. en ambitiøs klimaplan, en forlængelse af metroen til Hvidovre, Holmene – og Avedøre Holme som Danmarks grønneste erhvervsområde.

Vi har derfor høje forventninger til vores nye direktør: Du har en solid ledelsesbaggrund – gerne fra direktørniveauet – og har indsigt i kommunale forhold og tværsektorielt samarbejde. Du har en baggrund fra det tekniske område og er samtidig motiveret af alle områder inden for din opgaveportefølje. Du skal desuden investere i at lære Hvidovre Kommune at kende, også uden for rådhuset. Du kan navigere sikkert i et fortroligt og tæt samspil med den politiske ledelse, og du har en inddragende, inspirerende og delegerende ledelsesstil.

Du kan læse mere om kommunen på www.hvidovre.dk og se en uddybende job- og personprofil her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kommunaldirektør Jakob Thune, Hvidovre Kommune, på tlf. 3639 3002 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 27. februar 2024.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder