DATAANALYTIKER TIL DATA OG SIKKERHEDSTEAM
Vil du være med til at udvikle og udarbejde analyser af Forsvarets uddannelsesdata, og vil du arbejde med at højne Forsvarets datamodenhed, så vi i langt højere grad bliver bevidste om anvendelsen af data før, under og efter beslutningerne tages? Så skal du læse videre her.
Om os
Vi har igennem de sidste 4 år har samlet, optimereret og digitaliseret al administra-tiv understøttelse af kurser og efteruddannelse i Forsvarsministeriets koncern. Dette har vi hele vejen gjort med et skarpt øje på både IT-sikkerheden samt indsamling, anvendelse af data. Ved årsskiftet 2022 lancerede vi ”MinUddannelse” – som er en moderne kursusplatform.
Enheden er organiseret i et kursusteam, et udviklingsteam samt et Data og Sikkerhedsteam. Vi har fokus på medarbejdertrivsel, nysgerrighed, udvikling og stabil drift, god service, motivation samt godt humør. Derudover er Work-life-balance for os mere end blot et buzzword. Trives du i en kulturen der er åben, og hvor der er dialog og samarbejde på tværs er vores team det rette for dig. Alle kan lære af hin-anden, og er interesseret i hinandens ansvarsområder og resultater. At lave fejl er ikke tabu, fordi det er uundgåeligt, når man ”betræder ny jord” og afprøver ting – så længe vi blot lærer af dem.
Du kan finde mere info her https://fak.dk/da/uddannelse/koncernfalles-kursusadministration/
Data og Sikkerhedstemaet har ansvaret for hele data stack’en, herunder ETL, ana-lyse og særligt præsentationen af data - så vi kan understøtte ambitionen om at højne Forsvarets datamodenhed, så vi i langt højere grad kan basere vores beslutninger på data. Denne funktion udføres naturligvis med en bevidsthed på og en løs-ningsorienteret tilgang til IT-sikkerheden. Det nytter ikke noget vi lave smarte løsninger som ikke matcher forsvarets behov for sikre løsninger.
I data og sikkerhedsteamet elsker vi at fortælle inspirerende historier og skabe visualiseringer, der er med til at højne datamodenheden samt at etablere de processer og systemer, der skal understøtte adoptionen af en bedrer datakultur.
Om stillingen
Teamet består pt. kun af teamlederen og vi har derfor et stort behov for at gøre teamet mere robust. Som Dataanalytiker i Data og Sikkerhedsteamet kommer du til at arbejde med alle af teamets kernefunktioner.
Du kommer til at arbejde med følgende:
- IT-sikkerhed
- Data stack’en
- Ansvarlig for at udarbejdelsen af relevante analyser.
- Rådgivning og støtte til kursusprocessen, så vi sikrer at vores beslutninger træffes på et sundt datagrundlag.
- Deltage i tværgående projekter i enheden og sammen med andre enheder hos Forsvarsakademiet.
- Som en del af Koncernfælles Kursusadministration kommer du til at arbejde sammen med kollegaer med forskellige baggrunde, hvor du forventes at kunne formidle ekspertviden på en nem og forstålig måde.
Ud over det faglige, går vi op i at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter det sociale højt, hvor der er plads til alle.
Om dig
Vi leder efter en selvkørende, metodisk og analytisk stærk kollega, der også har et flair for historiefortælling.
Vi forestiller os du har nogle års erfaring med dataanalyse i bred forstand, samt at du kan afveje forholdene mellem IT-sikkerheden, samt den forretningsorienteret analyse. Du skal have et digitalt mindset, og det gåpåmod og den energi, der skal til for at drive en datakultur i en til tider konservativ organisation.
Vi ser gerne at du har en relevant kandidat grad.
Vi forventer, at du har god forståelse for hele data stack’en, samt hvordan data er med til at kvalificere de beslutninger der tages, og hvordan vi som team kan bidrage til bedre digitale løsninger.
Du kommer i berøring med hele Forsvarsministeriets Koncern hvilket stiller krav til, at du kan begå dig på tværs af styrelser og på forskellige niveauer af organisationen. Det er kun de færreste, der i et nyt job har hele kompetencepaletten, og derfor får du rig mulighed for at kompetenceudvikle dig selv, og få erfaring inden for relevante emner. Det er ikke vigtigt om du ’check’er alle boksene’ af, men at du har den rigtige tilgang til problemløsning.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Kontakt og ansøg
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Nicki Wassmann Brøchner på telefon 4044 9364.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er den 09.04.2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristen er udløbet.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2023 eller hurtigst muligt.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.